Jeg har netop skullet bestille en flybillet til Stockholm.

Det gør man selvfølgelig på www.sas.dk - og det generer mig ikke automatisk at blive koblet om til http://ibp2.scandinavian.net/planandbook/ConnectionSpeedView.asp

Det første, der møder mig her, er en anmodning - på engelsk ligesom resten af webstedet - om at angive min forbindelseshastighed:

'Fast (ISDN connection or higher)'

'Slow (56Kbps modem or lower)'

Det er forklaret hvorfor. Alligevel er jeg sikker på, at en del potentielle kunder står af her.

Nogle ville også have gjort det, selvom teksten havde været dansk. Man kommer ikke videre, før man har valgt.

Jeg valgte, og det var ikke svært at finde de passende afgange. Uanset det engelske kan man godt skrive København, men i øvrigt hedder det naturligvis Copenhagen eller CPH.

Herefter gik det galt. Nu skal jeg nemlig vælge, om jeg vil logge ind - eller fortsætte uden at logge ind, og jeg har ingen anelse om, hvad det indebærer. Jeg fortsætter uden at logge ind. I næste billede skal jeg vælge mellem en 'e-ticket' og en 'paper ticket' (den koster 50 kroner mere).

Jeg ved (heller) ikke, hvad en e-ticket er. 'E-ticket means to save your ticket on a credit card or any SAS card', står der ganske vist, og i en rullegardinmenu kan jeg vælge dankort.

Jeg er ikke blevet klogere, men noget mere usikker, og jeg vil gerne være ovenpå i denne købssituation, så jeg ikke ender med en billet til Hongkong og et automatisk træk på kontoen.

Sådan set vil jeg gerne spare 50 kroner, men her vælger jeg alligevel at afbryde (læs: opgive) for at ringe. Jeg har jo også brug for en faktura af en art.

Hvad lærte jeg af det

At afgrunden mellem a- og b-holdet er dyb som Helvedesgabet i Mattisborgen - og at jeg er på b-holdet: dum i nakken - outdated - for gammel - koblet af.

En anden pointe kunne være, at dette bestillingssystem slet ikke er beregnet for mig, der kun sjældent vil benytte det. Jeg må gøre noget andet og dyrere.

Senere huskede jeg, at både Ronja og Birk hoppede over kløften.

Men da havde jeg ringet.

Da jeg ringede

skulle jeg igennem flere lag af 'voice-menuer', som endte med, at jeg fik en levende og venlig dame i røret.

Det viste sig, at denne telefoniske operation var 275 kroner dyrere, end en fuldført web-bestilling havde været.

Jeg blev spurgt, om jeg ønskede en e-mail-bekræftelse - det gjorde jeg. Den var der få minutter senere. Den fylder halvanden side, er skrevet med versaler, enkelt linjeafstand - og er alene af den grund næsten ulæselig. Den er selvfølgelig også på engelsk.

Dagen efter

kom billetten - og den var okay. Men jeg var godt nok lidt småolm på mig selv, fordi jeg havde opgivet. Var stået af før målet på grund af - ja - usikkerhed! Jeg ved jo godt, at seriøse foretagender - som SAS - ikke bondefanger kunderne. Man kan gennemføre hele bestillingen - og vælge 'Cancel' til allersidst. Det kan man gøre, lige indtil man har forstået, hvad der foregår - og så kan man jo alligevel vælge at ringe, hvis man stadig er usikker.

Jeg har nu været gennem bestillingsproceduren flere gange - og næste gang bruger jeg den. Der er jo forklaringer hele vejen - tryk på Jeg ved nu, hvad en e-ticket er, og er temmelig sikker på, at jeg kan producere bilag til udgiftsafholderen.

Ved nærmere eftertanke

er det her også en historie om, hvordan man kan reagere uhensigtsmæssigt i en 'problemløsningssituation' og falde tilbage til velkendte rutiner. Det er formentlig mest udpræget hos voksne. Jo ældre, desto mere. I hvert fald har jeg mødt snesevis af it-kursister, som har udvist en lignende adfærd. Som ville vide, hvad der skete, hvis de trykkede dér - og som ikke trykkede, før de havde vished for, hvad der var 'på den anden side af knappen'.

Det var sundt for mig at være i den situation, at erkende mine egne parader og bortforklaringer.

Men det betyder bestemt ikke, at jeg finder adfærden fornuftig hos et lærende menneske, og sådan vil jeg gerne se mig selv.