- prøvernes betydning og sammenhæng med undervisningen

Rapport 122 sider, 30 kroner

Kan læses på www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut

Rapporten er blevet til på baggrund af en evaluering i foråret 2002 blandt elever i 9. klasse, lærere og ledere på elleve skoler af forskellig størrelse og beliggenhed. Da eleverne endnu ikke havde erfaringer med prøveforløbet, blev førsteårselever fra de aftagende skoler inddraget. Ligeledes er rektorers og uddannelseslederes synspunkter på elevernes standpunkter belyst. Rapporten behandler prøvefagene matematik og dansk samt projektopgaven og ikke-prøvefagene historie, biologi og geografi.

Der er stor enighed mellem elever og lærere, hvorimod skoleledere på nogle punkter tegner andre synspunkter. Prøvesystemet som en blanding af centralt og decentralt stillede opgaver vurderes positivt, men med behov for mindre justeringer i nogle fag. Den største tilfredshed samler sig om den mundtlige matematikprøve på grund af dens gode sammenhæng med den daglige undervisning.

Det fremhæves, at prøvefagene har stor status blandt såvel elever som forældre og også hos lærerne. Dette vurderes positivt og af stor betydning for elevernes aktive medvirken i skolehverdagen. Det betyder dog også, at prøverne giver et pres på undervisningen, der af mange elever opleves som traditionel og ensformig.

Nogle lærere mener ikke at have tid til mere fantasifulde og elevaktiverende forløb. Dette undrer evalueringsgruppen, som ikke mener, rammerne lægger op til ensidig og ofte lærerstyret undervisning uden megen elevindflydelse. Ikke-prøvefagene i undersøgelsen fremhæves af både elever og lærere som værende uden pres og med mulighed for varierende og inspirerende arbejdsformer, hvis de ellers varetages af faglærere, der har forstand på deres fag, og ikke blot læses af lærere, der har klassen i andre fag. Hvis det sker, er der en tilbøjelighed til at underprioritere fagene og bruge timerne til dansk og andre prøvefag.

Indførelsen af den obligatoriske projektopgave har haft en stor positiv virkning på undervisningen og skønnes af mange at have god afsmitning på ikke-prøvefagene biologi og historie, der ofte inddrages i elevernes projekter. Eleverne vurderer projektopgaven som meget vigtig i undervisningen og kunne ønske sig denne arbejdsform udbredt langt mere i alle fag.

Evalueringsgruppen undrer sig stærkt over, at mange elever mener, at prøvekaraktererne i 9. klasse er af stor betydning for optagelsen på de videregående skoler. Dette stemmer hverken med bestemmelser eller praksis og burde gøres helt klart for eleverne fra skolernes side.

Efter min mening er rapporten yderst interessant og dokumenterer årelange formodninger i skoleverdenen. Det er glædeligt, at prøverne generelt nyder stor opbakning, men det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved modsætningen mellem prøvefag og ikke-prøvefag. Uligheden mellem fagene virker uforståelig og ubegrundet.

Læsning af denne rapport er et must for alle, der er involveret i skoletænkning.

Karen Porsborg Nielsen