Af Jan Katlev og Adam Hyllested

144 sider, 149 kroner

Politiken

Det er slemt at føle sig overset. Men denne bogs forfattere har aldrig hørt om den hellige Antonius med grisen, som mit navn formentlig er afledt af. Det havde mine forældre med garanti heller ikke. Jo, grisen, selvfølgelig - de drev et mindre landbrug. Hustruen min hjælper heller ikke denne bog med at blive klog på, selv om Lillian da ellers er et ret almindeligt navn for årgangen.

Nu jeg alligevel er i gang med at fortælle om min familie, er det glædeligt, at afkommet er bedre repræsenteret. Mads er indgående beskrevet over to sider, og bettefrønsen kan bag i bogen på et europakort finde frem til, hvad han formentlig ville have heddet, hvis han havde fået et tilsvarende navn i et andet land. Jens kan blive til noget så forskelligt som Xoán på galicisk eller Hovhannes på armensk, for ikke at tale om ukrainske Ivan eller finske Juho.

Hvis man ellers kan finde sig selv eller nogen, man kender, er bogen hyggelig at bladre i. Ud over de etymologiske facts er den spækket med pudsige anekdoter om personer, der har båret et eller andet karakteristisk navn.

Det kan dog undre, at man på sin vej ud i verdens navnevarianter ikke har fulgt tråden op fra andre end traditionelt danske navne - med masser af eksempler på amerikanske varianter. Osama og Saddam må altså finde historien om sig selv i en anden bog, og det er ærgerligt. For hvis denne bog havde taget betydningen af en række typiske indvandrernavne med, ville den ligefrem have været anbefalelsesværdig til et skolebibliotek.

Tonny Hansen