Bogens dag

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Komiteen for Verdens bogdag arrangerer igen i år Bogens dag den 23. april. Temaet i år er 'det internationale - udsyn - rejsen'. Kulturminister Brian Mikkelsen åbner arrangementet klokken 13.00, og i løbet af dagen præsenteres en række danske forfattere, der alle er aktuelle med bøger, som tager udgangspunkt i årets tema. Det er blandt andre Ib Michael, Frank Esmann og Jan Sonnergaard. Udvalget bag dagen har inviteret Ritt Bjerregaard, Pia Kjærsgaard og Naser Khader til at komme med deres bud på bogens stilling i det kommende kulturlandskab.

Og så vil ALOA-prisen blive uddelt til en forfatter fra et tredjeverdensland. Arrangementet finder sted i Udstillingsbygningen Nikolaj i København.