Af Domitille og Jean-Olivier Héron

Oversat af Julie Rotne

95 sider, 199,50 kroner

Carlsen

Hvad enten man er til mus eller ej, så gnaver denne bog sig ind i ens læsersind: Den rummer både en charmerende historie fortalt i godt, mundret sprog og i pertentlige, livfulde tegninger og en virtuos behandling af forholdet mellem bogen som medie og virkeligheden.

Musen Julius bor sammen med sin familie i en bog. Derfor har de tøj på. Men i bogen er der et hul til landet på den anden side, virkeligheden, hvor musene kun er iklædt pels, og hvor der lever katte.

Julius kryber gennem hullet, hører og mærker den underlige raslende lyd, når bogmus bliver til virkelige mus, og får efterhånden følgeskab af den bedårende Henriette og af forældrene. De mærker verden i en barnekammer med legetøj og dukkehus, men også med en kat, der får dem alle til at retirere til bogen igen.

Men katten stikker sine kløer fra virkeligheden ind gennem hullet, ind til bogen. Og den forvandles til blyantstegning og formerer sig til utallige små tegnede katte. Musene ruster op til forsvar med viskelædere og en tegning af en hund. Kampen ender lykkeligt, og bogen slutter med en formaning til læseren om at putte et bånd gennem bogens hul, så virkeligheden ikke igen kommer og forstyrrer bogens mus i deres fredelige liv.

Teknikken med at gøre tegninger levende kender vi for eksempel fra en række comics, fra Ulf Löfgrens illustrationer til Leif Krantz' 'Børnene i junglen' og fra 'Otto er et næsehorn'.

Men her er billedets virkelighedsmagi altså sat i spil igen på ægte fransk: livfuld og ægte barnlig fortælling krydret med filosoferen over virkelighed og fiktion. Her er både til det oplevelseshungrende sind og den tænkende hjerne i indskolingen. Og her er et godt afsæt for selv at arbejde med tegningens magi.

Jens Raahauge