Amatøragtigt. Usandsynligt tåbeligt. Snydedumt. Paphoveder. Diskrimination. En rød klud i ansigtet på lærerne.

Arbejdsmarkedsforskerne lægger ikke fingrene imellem over for Venstres Anders Mølgaard og De Konservatives Brian Mikkelsen. De to skolepolitiske ordførere har begge meldt ud, at deres partier bakker op om et indgreb, hvis lærerne stemmer nej til en ny overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.

'Det er usandsynligt tåbeligt af dem, de må have gået i en dårlig skole', siger lektor Troels Østergaard fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han forstår slet ikke, hvorfor politikerne truer med et indgreb, for deres frihed til at gribe ind er intakt, selv om de ikke giver deres holdning til kende.

'Det kan kun være for at komme på forsiden af aviserne', siger Troels Østergaard, der til fulde forstår, at lærerne er ophidsede.

'Lærerne får at vide, at de ikke kan vælte resultatet gennem en demokratisk afstemning. Det er modstanderne naturligvis sure over. Samtidig er Anni Herfort voldsomt utilfreds, for hun synes, hun har lavet et godt forlig, og så blander politikerne sig. Det er snydedumt af dem', siger Troels Østergaard.

Amatørpolitikere truer

Lektor Jacob Torfing fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter kalder det uhørt, at politikerne truer med at gribe ind så tidligt i forløbet.

'Ingen kan sige noget som helst om, hvordan afstemningen vil gå. Men det er altid interessant for pressen, om en mindretalsregering kan regne med opbakning til et indgreb', siger Jacob Torfing.

Politikerne vil score billige point, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. 'De giver nej-sigerne vind i sejlene', siger Flemming Ibsen.

'Lærerne ved, at et ærligt nej kan føre til en konflikt, der koster dem mange penge. Nu kan de kalkulere med, at regeringen og de borgerlige partier griber ind, og så får lærerne de gode ting, der ligger i forliget, samtidig med at de kan fralægge sig ethvert ansvar for deres arbejdsvilkår. De får ret til at brokke sig', siger Flemming Ibsen.

'Politikerne kunne lige så godt lovgive om overenskomsten fra starten, hvis de alligevel ikke vil følge spillereglerne i de frie forhandlinger. Men de må være klar over, at de sætter alt det dyrebare i de frie forhandlinger på spil - det, at man på demokratisk vis har indflydelse på sine egne løn- og arbejdsvilkår. Det er amatørpolitikere, der brager ud med udtalelser for at rydde avisforsider og komme i de elektroniske medier', siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at finansloven har gjort det legalt for politikerne at true med et indgreb, fordi de har fået føjet ind i loven, at lærernes arbejdstid skal gøres mere fleksibel. Det får den nordjyske arbejdsmarkedsforsker til at tage store ord i sin mund:

'Det er uholdbart at tage én gruppe ud på den måde. Det er diskrimination af lærerne', siger han.

Selv om politikernes melding er til gavn for nej-sigerne, tør de tre eksperter ikke konkludere, at det så også får et flertal af lærerne til at vende tommelfingeren nedad, når de skal stemme.

'Det er klart, at vi er tættere på et nej nu end uden politikernes trussel. Den kan få lærerne til at sige, at nu skal politikerne have én i nødden, og så kan lærerne ellers brokke sig over indgrebet bagefter'.

På den anden side har DLF lavet en yderst gunstig lønaftale. 'Jeg kalder det ikke ny løn, men mere i løn. Det må få mange til at stemme ja', vurderer Flemming Ibsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist