Udstilling om ordblindhed

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan for tiden se særudstillingen 'Når bogstaverne slår knuder' på Dansk Skolemuseum i København. Udstillingen skildrer begrebet 'ordblindheds' opståen og udvikling, fra Københavns Kommune i 1935 oprettede to specialklasser for ordblinde og frem til i dag. Forskellige tiders definitioner af begrebet ordblindhed og et udsnit af de teorier, der var fremme om årsagerne til ordblindhed, bliver præsenteret. Der lægges særlig vægt på de forudsætninger, man havde for at udvikle undervisningsmaterialer til ordblinde ud fra materialerne til almindelig begynderlæsning. Man kan således følge udviklingen fra Edith Norries bogstavsættekasse, som er en klassiker inden for ordblindeundervisningen, til de nyeste computerprogrammer, som man også kan prøve.