Myternes himmelflugt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har nu et aftaleresultat, som I skal tage stilling til ved urafstemningen, der finder sted tirsdag den 20. april. Jeg synes, at det er et godt resultat. Både når det gælder arbejdstiden og lønnen, og når det gælder det generelle KTO-forlig (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Men jeg kunne unægtelig godt have tænkt mig en bedre start på debatten end den, der har præget den første uge efter hovedstyrelsens beslutning om at sende resultatet til urafstemning.

For et par uger siden skrev jeg her i bladet, at myterne havde gode vilkår under et overenskomstforløb. Men efter resultatets indgåelse har myterne nået nye højder. Jeg er ganske enkelt målløs over en stor del af den mediedækning, der har præget den første tid. Ifølge Radioavisen og en række andre medier er det et faktum, at lærerne skal undervise mere, forberede sig mindre og dermed være med til at betale regningen for, at der kommer 100.000 flere elever i folkeskolen. Jeg ville selvfølgelig aldrig anbefale et resultat, hvis jeg troede, at medlemmerne ville få forringede arbejdsvilkår. Den absolutte førstepris i total misinformation går dog til dagbladet Aktuelt, der under overskriften 'Forgyldte lærere skal undervise mere' konkluderer, at med den nye arbejdstidsaftale kan lærerne komme til at arbejde 50 procent mere, end de gør i øjeblikket. Ifølge avisen er der 1.230 timer til undervisning mod 750 timer i dag. Det er jo mageløst.

Faktum er jo, at langt hovedparten af vurderingerne af aftaleresultatet kommer fra folk, der overhovedet ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad aftalen reelt går ud på. Vi arbejder i øjeblikket på højtryk med at udarbejde en grundig, saglig præsentation af resultatet. I sidste uge sendte vi hele aftaleteksten samt en omfattende, teknisk gennemgang af resultatet til kredsformændene. Tidligere i denne uge har din tillidsrepræsentant modtaget et fyldigt materiale, der beskriver resultatet. Og i næste uge vil du modtage et særnummer af Folkeskolen - urafstemningsnummeret - hvor du dels kan sætte dig ind i resultatet, dels kan se de enkelte hovedstyrelsesmedlemmers anbefalinger.

Jeg vil derfor opfordre dig til at viske tavlen ren, når du vurderer resultatet. Sæt dig grundigt ind i det hele. Vej fordele og ulemper op mod hinanden. Og uanset hvad vej din vurdering falder ud: Brug din stemme, så vi får en klar melding om, hvad flertallet af de danske lærere, børnehaveklasseledere med flere mener.

Et par bizarre meldinger fra et par folketingsmedlemmer kan måske få nogen til at tænke, at det jo åbenbart kan være lige meget med at stemme, når Folketinget alligevel har besluttet sig for et lovindgreb. Men sådan er det ikke. I skal ikke lade den form for politisk chikane påvirke jeres beslutning. I bør ikke lade jer true til et ja, hvis I mener, at resultatet ikke er godt nok. Og I bør heller ikke lade jer provokere til et nej, for der er ingen som helst garanti for, at et lovindgreb indeholder de samme lønstigninger og arbejdstidsregler, der ligger i det nuværende resultat.

De to folketingspolitikere tilsidesætter - godt bakket op af undervisningsministeren - med deres udtalelser totalt de demokratiske spilleregler på arbejdsmarkedet. Til pressen har jeg gjort det klart, at den form for tankegang ingen steder hører hjemme.

Herhjemme er det nu engang sådan, at arbejdsmarkedets parter forhandler en overenskomst, hvorefter medlemmerne så ved en demokratisk urafstemning tager stilling til, om resultatet er godt nok.

Så skal man ikke midt i den demokratiske proces komme med trusler om, hvad der sker, hvis folk ikke gør, som man vil have. Vores demokratiske proces må ikke blive forplumret af, at nogle politikere prøver at skaffe sig lidt presseomtale fra sidelinjen.

Derfor vil jeg endnu en gang opfordre alle til at sætte sig grundigt ind i aftalen. Og så må hver enkelt ved urafstemningen tage stilling til, om resultatet er godt nok.