Det er ikke for EU's skyld, men for vores egen, at vi er gået med i projektet, kommer det nøgternt fra afdelingsleder Marianne Iwersen, Damhavens Skole i Vejle.

Hun taler om EU's pilotprojekt 'Evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen', der blev sat i gang sidste sommer, og som afsluttes her til sommer. 100 skoler i 17 lande lægger 'krop' til. Fem af skolerne er i Danmark, og en af dem er altså Damhavens Skole.

Her har lærerne og ledelsen erkendt, at skolen har brug for evaluering, skolen har brug for dokumentation. Lærerne skal nu om dage kunne dokumentere, hvad de laver, hvordan og hvorfor.

- De sidste års angreb på lærerne er ikke gået hen over hovedet på Damhavens Skole, påpeger Marianne Iwersen.

Så da kommunens forvaltningschef spurgte, om skolen var interesseret iEU-pilotprojektet, var lærere og ledelse sådan set allerede i gang med tanker om skoleevaluering, blandt andet inspireret af et oplæg, som Jørgen Stampe, formand for DLF's pædagogiske udvalg, havde holdt i kredsen tidligere pååret.

- Vi sagde ja. Det var som en appelsin i turbanen, siger Marianne Iwersen. Med projektet fulgte 30.000 kroner fraEU og 50.000 kroner fra Undervisningsministeriet.

Selvevaluering

Med projektet fulgte også hæfterne 'Spørgeskema 1', 'Retningslinier for deltagende skoler' og 'Praktisk vejledning i selvevaluering'.

Bag disse tre ganske korte tekster ligger der en heftig uddannelsespolitisk kamp i EU om, hvordan kvalitetsudvikling og skoleevaluering skal defineres.

Blandt aktørerne i Bruxelles er DLF-repræsentant Martin Rømer og den skotske uddannelsesforsker John MacBeath, der begge sidder i projektets styregruppe. De er med i en alliance, der prøver at trække evalueringsforståelsen i EU i en retning væk fra kontrol og hen imod selvevaluering i kombination med en ekstern evaluering.

- Den praktiske vejledning passer forbavsende godt ind i dansk skoletradition, fastslår Marianne Iwersen, der har været til projektmøde i Bruxelles.

- Franskmændene havde derimod svært ved at forstå, at det skulle være nødvendigt at evaluere de bløde værdier i undervisningen.

Skolens tilstand

Pilotprojektets formål er at indsamle erfaringer med forskellige evalueringsmetoder.

Man anbefaler, at forældre, elever og lærere går i gang med at udfylde et spørgeskema med hovedoverskrifterne 'Resultater', 'Processer i undervisningen', 'Processer for skolen som helhed' og 'Miljø' - 12 punkter i alt, der bedømmer kvaliteten af forskellige sider af skolens liv.

Svarene skulle give et billede af skolens sundhedstilstand, en såkaldt selvevalueringsprofil.

Nået så langt anbefaler forskerne, at lærere, forældre og elever udvælger mindst fem områder, måske fem ømme punkter, som de vil kikke nærmere på.

Til at hjælpe sig skal de have en såkaldt 'kritisk ven' - det kan for eksempel være en forsker eller en konsulent, men det skal være en ekstern person, som kan stille de naive spørgsmål. Skolen vælger selv sin kritiske ven.

For abstrakt

I stedet for slavisk at følge EU-modellen lavede Damhavens Skole en spørgeskemaundersøgelse, inspireret af Danmarks Lærerhøjskoles skolekulturundersøgelser, hvor alle skolens lærere, hver anden elev og hver fjerde forælder svarede på spørgsmål om skolens tilstand.

- Vi syntes, at de 12 punkter i EU-spørgeskemaet var for brede og abstrakte. Vi har spurgt om noget af det samme, men mere konkret og præcist, siger Marianne Iwersen.

Besvarelserne blev analyseret af skolens styregruppe og den kritiske ven, en konsulent fra firmaet Henrik Larsen A/S, som i forvejen hjælper byens skoler med virksomhedsplaner.

På en efterfølgende pædagogisk dag - hvor der også deltog enkelte forældre og elever - blev otte emner valgt ud, som tilsvarende otte grupper skal kikke nærmere på- blandt andet projektarbejdsformen, elev-lærer-kontakt og skole-hjemsamarbejde.

Hvor ved vi det fra

Dér står projektet nu på Damhavens Skole - grupperne har holdt det første møde ud af fire, og eksempelvis skole-hjem-gruppen har i klassisk projektorienteret tradition formuleret problemet: Hvorfor møder der ikke flere forældre op til forældremøderne?

Gruppen overvejer kollegial supervision i forbindelse med forældremøderne som evalueringsmetode.

Hvis gruppen vil følge den procedure for selvevaluering, der er beskrevet iEU-materialet, bør den imidlertid, ifølge Martin Rømer fra styregruppen i Bruxelles, stille det bredere spørgsmål: Har vi et godt forældresamarbejde? Og hvad enten det bliver et ja eller et nej, så: Hvor ved vi det fra?

For at kunne besvare dét spørgsmål må nu en række indikatorer stilles op. Vejledningen giver eksempler herpå såsom antal breve mellem skole og hjem, forholdet mellem positive og negative breve, antal telefonsamtaler mellem skole og hjem og samtalernes art.

Resultatet af disse optællinger og andre tjek af indikatorer gør det muligt at vurdere, hvor godt forældresamarbejdet egentlig er.

Teori og praksis

Evaluering betyder ifølge ordbogen vurdering, og skolen kan altså selv - i teorien i hvert fald - med indikatorredskabet i den ene hånd og den kritiske ven i den anden vurdere kvaliteten på et givet område med henblik på kvalitetsforbedringer for eksempel i skole-hjemsamarbejdet:

Hvis Damhavens Skole for eksempel har mange tosprogede og dårligt uddannede forældre, vil det måske ikke være hensigtsmæssigt at øge mængden af breve mellem skole og hjem, men måske snarere mængden af møder og telefonsamtaler.

Men ét er teori, noget andet er praksis.

- For os er det vigtigste at få gang i en selvevalueringsproces. For en EU-skeptiker som mig har projektet indtil videre været en positiv overraskelse, lige meget hvordan man vender og drejer det, siger Marianne Iwersen.

De 100 skoler skal rapportere tilbage til sommer.

- I styregruppen var vi enige om, at alle 100 skoler skulle bruge det samme evalueringsinstrument, så vi til sommer kan se, hvordan det har været at bruge dette redskab, og hvad man har fået ud af det, siger John MacBeath, der er medforfatter til selvevalueringsvejledningen.jvo