Begrebet 'undervisning', som vi kender det, er forældet. Tiden er løbet fra den hidtidige snævre definition af undervisning som 'systematisk tilrettelagte situationer, der sigter mod, at eleverne erhverver sig indsigt i og kundskaber om et læreemne, samt mod erhvervelse af færdigheder' (Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal, 1981). Det var et af de punkter, hvor Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening fra starten på overenskomstforhandlingerne stod på fælles grund.

Som led i den offensive pædagogiske strategi, som DLF lagde i forbindelse med forhandlingerne af en ny arbejdstidsaftale, gik man efter et nyt, bredere undervisningsbegreb. Både i den nye og i den eksisterende aftale udløser undervisningstimer over 750 per år en betydelig ekstrabetaling. Men nu skal 750 timer ikke mere forstås som 1.000 gange tre kvarter ved katederet. Inkluderet i de nye 750 undervisningstimer er omtrent alt samvær med elever - for eksempel klasseundervisning, holdundervisning, gruppearbejde, individuel undervisning, tværfaglig undervisning, skolebibliotekarens åbningstid på biblioteket, projektarbejde, rådgivning, skolevejlederens vejledning af eleverne, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, socialt samvær, lejrskoler, ekskursioner og kulturelle arrangementer. Kun rene tilsynsopgaver for eksempel ved skolefester er undtaget.

Forhandlingsparterne anslår, at det for en gennemsnitslærer med 630 årlige undervisningstimer i dag vil give 30 ekstra timer at udføre nøjagtig de samme opgaver som i dag, 30 timer, som vel at mærke udløser undervisningstillæg på lønnen.