Hvad er det, der forhindrer dig i at lave virkelige projekter? Og hvad er det, der forhindrer dig i at hente folk udefra - ind i skolen?

Sådan lød to direkte spørgsmål til de danske folkeskolelærere - stillet under et skoleseminar på Kompetencerådets konference 'Rejsen til kompetenceland' i sidste uge.

Ophavsmanden til spørgsmålene var Uffe Elbæk, rektor for Kaospiloterne og vismand i Kompetencerådet.

Han gav i selskab med professor ved Danmarks Lærerhøjskole, Per Schultz Jørgensen, og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Bjarne Pedersen, bud på, hvordan skolen og fagligheden ser ud i vidensamfundet. Selv om Uffe Elbæk selv indledte med at sige, at han absolut ikke er ekspert på folkeskoleområdet - snarere en slags klodshans i uddannelsessammenhæng - kom han alligevel med fire anbefalinger til, hvad folkeskolen kan gøre, for at eleverne bliver rustet til vidensamfundet.

Anbefalingerne blev præsenteret under overskriften 'Omfavn dumheden' og lød på:

- At eleverne skal arbejde med rigtige projekter - altså projekter, der har udgangspunkt i elevernes virkelige liv. Med projekter menes alt fra stilemner til sløjdprojekter.

- At personlig coaching (som vejledning/interesse kaldes i visse kredse) fra lærer til elev skal føres ud i livet. Her indskød Uffe Elbæk, at han ikke kunne huske én eneste lærer fra sin egen skoletid, der havde spurgt, hvad Uffe Elbæk egentlig ville med sit liv. Han pointerede samtidig også, at han var uvidende om, om den personlige coaching allerede foregik i skolen.

- At der skal flere freelanceundervisere ind i skolen.

- At lærerne skal arbejde med et udvidet kompetencebegreb.

Ud fra Uffe Elbæk's synspunkt kan alle fire anbefalinger uden problemer blive til virkelighed i skolen allerede fra i dag.

'Man skal bryde ud af kassetænkningen og huske på, at jorden er rund og ikke firkantet. Jeg har mødt mange, der siger, at den slags ikke kan lade sig gøre, fordi der er al for stor inerti og for mange mure i skolen', sagde Uffe Elbæk og tilføjede:

'Men vær ikke bange. Det er ikke sikkert, at muren altid holder. Det har dette århundrede i allerhøjeste grad vist os'.

Mere rummelighed

Læreren skal slippes løs, mente mange på seminaret.

Ganske enkelt for at sikre udvikling af de brede kompetencer, der skal bruges i vidensamfundet.

Men hvad gør en lærer fri? Forslagene var mange, men uformelle læringsprocesser, en skole med blanding af leg og læring, organisationer, der opgiver deres fagbastioner, og skoleledere/skoledirektører, der giver lov til udvikling, var nogle af eksemplerne på en fri lærer.

Efter længere debat blev konklusionen, at skolen i vidensamfundet skal have meget bredere rammer. Og rummelighed. Læreren er nemlig ikke den eneste, der skal slippes løs. Det samme gælder for børnene.

Forsamlingen drøftede indgående, hvorfor børns nysgerrighed og interesse forsvinder i takt med klassetrinnets højde. Men løsningen på problemet kunne være at slippe børnene løs. Flere af seminar-deltagerne mente i hvert fald, at på den måde kunne interessen for læring holdes konstant, og børnenes trivsel kunne sikres - også ud over 2. klasse.

'Lærerne skal kende og forstå den verden, de unge lever i', lød et bud.

'Hvorfor kan ham, der synes, at fodbold er sjovt, ikke lære at læse ved at læse om fodboldstjerner? Og hvorfor kan ham, der er god til at synge, ikke lære at læse ved at lære sangtekster?' blev der spurgt.

Nye læreprocesser

Om nysgerrigheden kan fastholdes, og læsning kan læres udelukkende ved at læse om emner, der interesserer eleverne, fandt seminaret ikke et facit på. Men Per Schultz Jørgensen talte om nødvendigheden af nye læreprocesser.

'For mig er læring tre ting: at man selv erkender noget nyt, at det nye bliver integreret og bearbejdet af den, der lærer, og at man via den nye erkendelse har mulighed for at handle på andre måder'.

'Men en ny erkendelse kommer ikke, ved at læreren bare står og fortæller, at sådan er tingene. Den kommer, ved at man selv bliver stillet over for udfordringer og problemer, man skal løse', sagde han og fortsatte:

'Vi er kommet langt, og man gør skolen stor uret ved at sige, at der kun foregår ren katederundervisning på skolerne. Men vi skal have fat i nye læreprocesser. Vi skal give børnene mulighed for selv at hente viden ind, bearbejde den og analysere den. Vi skal skabe en produktiv viden, som ikke er der i forvejen'.

I den forbindelse fokuserede Per Schultz Jørgensen på integration af informationsteknologi (IT) i skolen.

'Når Farum Kommune vil give computere til både lærere og elever, kræver det også nye læreprocesser. Det skal ikke bare handle om, at man skriver stilen på en ny måde eller printer opgaverne lidt pænere ud'.

På det område mener Per Schultz Jørgensen, at lærerne ofte er ladt i stikken. For et IT-kørekort er ikke nok for at ændre læreprocesserne ved brug af IT.

'IT-færdighederne skal selvfølgelig være på plads. Men man skal tænke bredere. Det handler om at samle data ind og bearbejde dem. Lærerne vil måske føle, at eleverne overhaler dem på det felt. Men det ville da være guds lykke, hvis de gjorde det', mener Per Schultz Jørgensen.

En sidste bevidst provokerende bemærkning kom fra Kaospiloternes chef: 'Vi er for dovne, og vi vil for lidt. Vi skal simpelthen til at lette røven'.