Undervisningsministeren har spillet ud med et forslag til nye rammer for landets 10.-klasser. Denne blindtarm i uddannelsessystemet har udviklet sig langt fra hensigterne.

Det viste sig forholdsvist hurtigt efter den eksisterende ordnings etablering, at 10. klasse kunne have tendens til at blive næsten en destruktiv del af et uddannelsesforløb.

Mange valgte gymnasiet fra 9. klasse, ligesom resten af ungdomsuddannelsessystemet var gearet til at tage elever ind fra dette klassetrin.

De, der blev tilbage i 10. klasse, var først og fremmest dem, der havde svært ved at vælge, og som måske selv og i samråd med voksne vejledere fandt ud af, at et års ekstra 'modning' kunne gøre godt. Desværre endte det ofte med, at 'modningen' blev til demoralisering. Undervisningen havde intet klart sigte, gruppen af elever var ofte præget af følelsen af, at være blevet 'tilovers', når de hurtige, de selvsikre og målbevidste havde valgt.

Men disse kedelige tendenser blev en stor udfordring til kreativ tænkning.

I forbindelse med det stadige økonomiske pres, som folkeskolen har befundet sig under i mindst et par årtier, blev der udviklet nye modeller for 10. klasse.

Man fandt også på at placere denne del af uddannelsessystemet i efterskoler med interessante både pædagogiske og finansielle konsekvenser. En række af disse aktiviteter har været med til at gøre 10. klasse til et tilløbsstykke.

I dag vælger hovedparten af eleverne dette ekstra år i folkeskolen. Det kan politikerne og specielt de økonomisk ansvarlige ikke lide.

I det herskende syn på Slotsholmen ser det ud, som om de unge mennesker 'spilder et år'. Danmark er i de kommende år i den gunstige situation, at vi får mangel på arbejdskraft. Dels på grund af små ungdomsårgange, dels på grund af en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Regeringens lovforslag om 10. klasse forfølger derfor stort set samme formål som det forkætrede forlig om efterlønnen: Vi må sikre os en større tilgang til arbejdsmarkedet både i begyndelsen og i afslutningen af arbejdslivet, hvis de erhvervsaktives skat skal finansiere velfærdssamfundet og dermed både uddannelsesinstitutioner og pensionsordninger.

Regeringen vil derfor give 10. klasse mere indhold, men skal helst undgå, at gøre 10. klasse mere tiltrækkende.

Helst skulle væsentligt færre elever fremover vælge 10. klasse.

Med denne dobbelte målsætning er hele fornyelsen af undervisningen i en underlig mellemposition.

Meget tyder på, at der kan være brug for en langt grundigere og mere realitetsbetonet vejledning af de unge, så de ikke skal have et helt ekstra år til at vælge ungdomsuddannelse.

At kvalificere eleverne til at vælge den rigtige uddannelse ligger i god tråd med de helt basale krav til en fremtidig skoleundervisning: Eleverne skal lære at lære, som det hedder. Evnen til at se sine egne kompetencer og være åben over for at anvende dem under stærkt foranderlige vilkår er måske de opvoksende generationers allervigtigste kompetence.

Som OECD fik sparket ind i den danske debat, så er danske unges måde at disponere undervisningstiden på måske langt mere effektiv og fremtidsorienteret, end de økonomiske planlæggere forestiller sig. At tage sig tid til at rejse, tilegne sig sprog og kulturel indsigt gennem naturmetoden, er formentlig en langt mere kvalificerende uddannelse end den, selv de bedst bestykkede institutioner kan levere.

Alligevel er der næppe grund til at kæmpe for, at flertallet af de unge tager et ekstra år i 10. klasse, når nu systemet faktisk er bygget op omkring noget andet. Og selv om der rejses en del i dagens 10.-klasser, er det næppe de langvarige uddannelsesophold, som for alvor kvalificerer, der bliver tale om. Målet er måske at få de unge til at springe 10. klasse over, så de får bedre tid til at rejse.

Erik Meier Carlsen er journalist på Ugebrevet Mandag Morgen