Ny løn uden risiko

Der er pæne lønstigninger og en næsten total sikring af livslønnen i lærernes nye lønsystem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv de hårdeste modstandere af ny løn i DLF's hovedstyrelse måtte give sig. Det umulige lykkedes - en aftale om ny løn med så mange centrale bindinger, at livslønnen faktisk er sikret, allerede inden der er forhandlet en krone på plads lokalt.

Ved indplacering på de nye grundlønstrin får de unge en lønstigning. Den nye grundløn for lærere hedder fra 1. april 2000 løntrin 26, for børnehaveklasseledere trin 23. Skolepsykologer og de skolekonsulenter, der er omfattet af arbejdstidsaftalen for ledere, får en grundløn på trin 42. Et anciennitetsbestemt lønforløb er sikret med en såkaldt obligatorisk kvalifikationsløn. Efter fire års beskæftigelse placeres lærere på løntrin 30 - et lønniveau, de i dag først når efter otte-ni år - og efter otte års beskæftigelse på løntrin 35, som de i det hidtidige lønsystem ville nå efter 13 år. Tilsvarende sikres børnehaveklasseledere løntrin 26 efter fire år og løntrin 28 efter otte år. Og der er vel at mærke ikke tale om garantiløn, hvor opnåede tillæg bliver modregnet - som det sker i institutionspædagogernes nye lønsystem. De kvalifikations- og funktionstillæg, som læreren og børnehaveklasselederen opnår i løbet af årene, kommer oveni.

Undervisertillæg

Det vigtigste centralt fastsatte tillæg er en obligatorisk funktionsløn i form af et undervisertillæg. For al undervisning over 300 timer om året udbetales godt 22 kroner per time. Det giver 'gennemsnitslæreren', det vil sige ham eller hende, der efter den nye arbejdstidsaftale underviser 660 timer årligt, et undervisertillæg på 7.963 kroner. Med den nye grundøn, kvalifikationslønnen efter fire og otte år og undervisertillægget er 'gennemsnitslæreren' sikret 99,78 procent af sin livsløn. De første 14 år vil der være et klart 'overskud' i forhold til det nuværende lønsystem. Man stiger altså hurtigere i løn end i dag, og da løndelen er pensionsgivende, vil det kunne mærkes på pensionsopsparingen, at man tidligt er kommet op på en høj pensionsgivende løn.

Lærere på løntrin 31-39 og børnehaveklasseledere på løntrin 27-30 i det nuværende lønsystem forbliver på 'gammel løn', men omklassificeres alle mindst ét løntrin. Den nye slutløn bliver trin 40. Også lærere på 'gammel løn' vil få et undervisertillæg, men fordi de fortsætter i anciennitetsforløbet, bliver det kun på 5,50 kroner per undervisningstime. På samme måde vil de have mulighed for at opnå andre funktions- og kvalifikationstillæg, men det fremgår af aftalen, at beløbene vil blive fastsat under hensyn til, at de befinder sig i et anciennitetslønsystem, ikke et grundlønssystem.

Der er centralt aftalte funktionstillæg til lærere ved skoler for vidtgående specialundervisning, til lærere ved observations- og heldagsskoler (i stedet for betaling for genetid og tilfældigt overarbejde), stedfortrædertillæg (stedfortræder er ny betegnelse for souschef på mindre skoler uden viceinspektør) og tillæg til skolepsykologer med autorisation. Det hidtidige såkaldte 'flydende' tillæg for specialundervisning i særlige klasser, tale-høreundervisning, undervisning af tosprogede med videre fortsætter som funktionsløn.

Knyttet til arbejdstidsaftalen

Lønaftalen er knyttet sammen med arbejdstidsaftalen på den måde, at der skal gives funktionsløn til klasselærere, hvis man i henhold til arbejdstidsaftalen har indgået en lokal aftale om klasselærerakkord, og der skal gives funktionstillæg for teamsamarbejde, hvis man lokalt har etableret selvstændigt arbejdende lærerteam i henhold til arbejdstidsaftalen. Der skal også indgås aftale om funktionsløn til lærere, der får tillagt funktionen skolekonsulent.

Kvalifikationsløn gives som nævnt for erfaring og anciennitet efter fire år og otte år. Desuden er der aftale om, at Pædagogisk Diplomuddannelse skal udløse kvalifikationsløn. Lokalt skal der tages stilling til, hvordan man honererer anden relevant videreuddannelse.

Derudover kan der lokalt forhandles alle mulige andre funktions- og kvalifikationstillæg med udgangspunkt i de vejledende kriterier i aftalen, hvor det blandt andet understreges, at folkeskolens kerneydelse er undervisning.

Forhandlingerne om ny løn med de amtslige arbejdsgivere er ikke på plads endnu, men der er afsat midler til, at en tilsvarende model vil kunne gennemføres her.