Kirsten Kondrup

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lørdag den 6. februar 1999 kunne din forpinte krop ikke klare det længere. Men hvor er det beundringsværdigt, så værdigt og flot du klarede din sygdom. I begyndelsen af 90'erne fik du en brystoperation, og indtil foråret 1996 havde du det godt. Nu startede en tid med gode og dårlige perioder, men sidst i september 1998 begyndte den sværeste fase af sygdommen, som nu har givet dig fred.

Du havde en utrolig styrke, som gjorde det til en dejlig oplevelse at besøge dig.

I 1975 kom du som nydimitteret lærer fra Hjørring Seminarium til Godthåbsgades Skole. Vi blev straks samarbejdspartnere. Dine fag var blandt andet biologi, formning og specialundervisning. I 1987 kom vi til Skansevejens Skole i Nørresundby sammen med syv andre kolleger fra Godthåbsgades Skole. Her blev 'Intensivt læsekursus' dit hjertebarn. Du havde den helt klare holdning, at vi skulle skabe et trygt og harmonisk miljø for vore elever og arbejde på at styrke deres selvtillid. Utallige er de forældre og elever, som har givet dig tak for den specielle undervisning, de modtog. Du blev ikke bare min kollega, men også meget nære ven, som altid var parat til at lytte og hjælpe. 48 år blev du - ja, men hvert år fyldte du med gode oplevelser, så vi nu har en bred vifte af minder at trække frem. I fritiden holdt du meget af at danske squaredans, og når lejlighed bød sig, underviste du gerne eleverne i den disciplin. Vore tanker og medfølelse går nu til din nærmeste familie, Jens Christian, Dorte og Anders, samt dine forældre og søstre. Æret være dit minde.

På kollegernes vegne

Jytte Thestrup

Skansevejens Skole, Nørresundby