Min klasselærer i realklassen på Læssøesgades Skole i Århus i starten af 70'erne, J.S. Thomsen, er død 84 år. Efter et langt og godt otium, hvor

slægtsforskning og historie stod centralt, er han ikke mere.

Thomsen var, da vi havde ham, en gammeldags lærer - deraf kælenavnet 'gammelthomsen'.

Disciplin og faglige færdigheder var vigtige for ham; han havde ambitioner på sine elevers vegne. Derfor kunne han være frygtet, men især af elever, der ikke havde ham. For i hans timer - hvad enten det nu var dansk eller historie - blev tingene gjort levende, forståelige, konkrete. Han var skrap, men også engageret i eleverne. Han kerede sig om os hver især.

De dygtige, interesserede elever, men også dem, der havde svært ved det.

Noget, jeg især husker, var hans evne til at lægge etiske og politiske spørgsmål ud til debat - længe før det egentlig var det, man gjorde. Som Venstremand havde han sine holdninger klare, men han var åben og liberal også over for alle andre holdninger. Dermed opmuntrede han os til selvstændighed og stillingtagen.

Jeg er sikker på, at netop den del af hans undervisning har præget mange andre end mig. I hvert fald er han en del af min rygrad som lærer.

Siden jeg forlod skolen i 1971, har vi haft årlige brevvekslinger ved juletid og enkelte samtaler i årenes løb. Jeg var ikke den eneste elev, han havde kontakt til. Så sent som midt i januar fik jeg et ekstra svar på mit julebrev med varme og opbakning i forhold til særlige problemstillinger i min lærertilværelse. Sådan blev det de sidste ord mellem os. Æret være hans minde.

Steen Jonsson Agger