30. september 1998 Danmarks Lærerforenings højeste myndighed, kongressen, giver Anni Herfort mandat til at forhandle ny løn, hvis arbejdsgiverne stiller krav om det. Der gives også mandat til at forhandle en videreudvikling af arbejdstidsaftalen med en understregning af, at der skal være overensstemmelse mellem forberedelsestiden og de øgede krav til undervisningen i folkeskolen.

25. november 1998 Partierne bag finanslovsaftalen giver Kommunernes Landsforening opbakning bag kravet om en mere fleksibel arbejdstidsaftale for lærerne.

13. januar 1999 Hovedstyrelsen ser på to bud på en arbejdstidsmodel, 'sekretariatsmodellen', der lancerer begrebet 'egentid', og Anders Bondo Christensens model, der lader forberedelsen indgå i en pulje sammen med alle undervisningsrelaterede opgaver. Konklusionen bliver, at Anni Herfort får mandat til at se på en bredere forståelse af undervisningsbegrebet, en sikring af tid til individuel forberedelse, eventuelt frigjort fra undervisningstimetallet, tid til samarbejde, tid til udvikling af skolen, et planlægningssystem, der bygger på helhedsaftaler, og som giver læreren/lærerteamet et professionelt råderum, samt individuelle garantier for arbejdets tilrettelæggelse, blandt andet et maksimalt undervisningstimetal på samme måde, som det kendes i dag.

14. januar 1999 Anni Herfort fortæller i Folkeskolen, at hovedstyrelsen arbejder med en model for en helt ny arbejdstidsaftale, og at begreberne U-, F- og Ø-tid kan være på vej ud.

19. januar 1999 Overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere om de specielle forhold på lærerområdet går i gang i Kommunernes Landsforenings hus i Gyldenløvesgade, København.

22. januar 1999 Hovedstyrelsen giver Anni Herfort mandat til at gå efter så mange penge som muligt, også i de overenskomstpuljer, som er tænkt til grupper, der går over på nye lønformer. Kredsformændene præsenteres for hovedstyrelsens arbejde med en ny arbejdstidsmodel. Blandede reaktioner fra kredsformændene og et løfte fra Anni Herfort om at overholde kongresmandatet.

4. februar 1999 Anni Herfort kan efter hårde forhandlinger internt mellem lærernes, pædagogernes og sundhedsgruppernes fagforbund konstatere, at med en andel af overenskomstrammen på 253 millioner kroner er pengene til en brugbar aftale om ny løn hjemme.

10. februar 1999 Debatten i hovedstyrelsen fortsætter, hovedstyrelsen fastholder kravet om tid til lærersamarbejde og klasselærertimer.

17. februar 1999 Anni Herfort fremlægger i hovedstyrelsen en skitse over, hvor langt hun mener det er muligt at nå i forhandlingerne om ny løn, arbejdstid og indskoling. Der arbejdes med minimum 400 timers 'egentid', et antal timer over 100 til skoleudvikling og lærersamarbejde, maksimum 750 timers undervisning i et udvidet undervisningsbegreb og såkaldt 'skoletid' med principiel pligt til at være på skolen, når man ikke har 'egentid'. Aldersreduktionen afskaffes over en lang tidshorisont. Løs skitse for ny løn bliver pænt modtaget af hovedstyrelsen, men Anni Herfort får besked om, at der skal skaffes flere timer til udvikling/samarbejde, og at der skal afsættes tid til klasselæreren. Hovedstyrelsen giver med stemmetallet 19-6 Anni Herfort mandat til at gå videre med forhandlingerne.

21. februar 1999 Anni Herfort tager initiativ til et møde med formanden for Kommunernes Landsforenings lønudvalg Ole Andersen, som præsenterer et tilbud. 400 timers 'egentid', 100 timers udviklingstid samt 75 timers klasselærertid som overgangsordning i tre år, hvorefter klasselærertid overgår til lokal forhandling.

22. februar 1999 Ole Andersens tilbud forelægges hovedstyrelsen, men med Anni Herforts anbefaling af at afvise tilbudet. Hovedstyrelsen siger nej til tilbudet, vel vidende at man muligvis er ved at sende lærerne i konflikt og sætte sammenholdet og de opnåede puljemidler i KTO-samarbejdet (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) over styr. Kun de to repræsentanter for Københavns Lærerforening, der ikke har stemmeret i forbindelse med aftaleforhandlingerne, så muligheder i tilbudet. Hovedstyrelsen får besked om, at den fra nu skal kunne indkaldes med to timers varsel.

23. februar 1999 Kredsformændene orienteres om situationen, så de kan informere videre til medlemmerne. Alternativet til en ny aftale er ikke U-, F- og Ø-aftalen, understeger Anni Herfort - uanset om det bliver en arbejdstidsaftale udformet i forhandlinger med arbejdsgiveren, af forligsmanden eller ved et regeringsindgreb.

24. februar 1999 Forhandlerne går i gang med det afsluttende møde på vej mod et generelt KTO-forlig. Anni Herfort sidder stadig med ved forhandlingsbordet - arbejdsgiverne har erklæret sig villige til at forhandle videre om lærernes arbejdstid. Anni Herfort, KTO-formand Poul Winckler og Kommunernes Landsforenings topforhandler Ole Andersen benytter nogle af ventetimerne på rådhuset til at forhandle lærernes arbejdstid. Hovedstyrelsesmedlemmerne får klokken 18 besked om, at de skal kunne indkaldes med en halv times varsel. Klokken 21.50 er der spisepause i forhandlingerne på rådhuset, og Anni Herfort meddeler hovedstyrelsen, at hun har tænkt sig at skrive under på et samlet KTO-forlig med forbehold for, at de specielle forhandlinger falder på plads efterfølgende.

25. februar 1999 Anni Herfort skriver under på en treårig KTO-overenskomst, mens der forhandles videre på livet løs om ny løn og arbejdstid for lærere.

28. februar 1999 Forhandlingerne afsluttes. 'Egentid' er blevet til 'betroet tid', puljen til udvikling og samarbejde er nu på 125 timer per lærer, klasselærerpuljen er inde i varmen igen, og en model for ny løn er på plads. Endnu mangler børnehaveklasseledernes arbejdstid, forhandlingerne om de amtskommunale skoler og private gymnasiers grundskoler.

1. marts 1999 Hovedstyrelsen stemmer om et samlet forlig, det sendes til urafstemning med stemmerne 18 for, syv imod.