En ung model, der også sikrer de gamle. Sådan siger formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort om det forlig, hun efter adskillige døgns uafbrudte forhandlinger nu lægger frem til urafstemning blandt medlemmerne. De yngre og kommende lærere og børnehaveklasseledere går over på et nyt lønsystem, der er fremtidssikret og passer til skolens virkelighed.

'Man skal ikke finde på et eller andet finurligt at lave for at få et tillæg, og det er slut med snakken om fedterøvstillæg. Det er en underviserlønmodel med objektive kriterier', fremhæver Anni Herfort.

De nye og unge lærere indplaceres på et højere løntrin, og de rykker automatisk hurtigt opad på lønstigen. De ældre lærere bliver i anciennitetslønsystemet, men stiger et løntrin og får ligesom de yngre et undervisningstillæg.

'Kombineret med det generelle KTO-forlig er der for mig at se tale om et godt resultat, der fremtidssikrer løn- og ansættelsesforholdene for de yngre lærere'.

Men forliget har mødt modstand, syv hovedstyrelsesmedlemmer stemte imod, da det var til afstemning. Det var arbejdstidsaftalen, der voldte problemer, og her siger Anni Herfort:

'De, der ikke kunne tiltræde resultatet, følte sig overbevist om, at det vil betyde, at den enkelte lærer kommer til at undervise mere. Det mener jeg ikke, man kan sige noget sikkert om på forhånd. Det kan ikke afvises, at lærere med mange undervisningstimer kan få mindre forberedelsestid - relativt set - end lærere med få undervisningsopgaver. Men det hører også med i billedet, at undervisningsbegrebet udvides i forhold til i dag. Set på den led vil mange lærere nok teknisk set undervise mere, fordi tidligere Ø-tidsopgaver nu kaldes undervisning, for eksempel lejrskoler, ekskursioner, elevsamtaler og klassefester.'

'Jeg vil godt stå som garant for, at der ikke bliver stukket noget under stolen. Vi kunne have ønsket os mere end 400 timer til lærernes individuelle forberedelse og mere end 125 timer til skoleudvikling og lærersamarbejde. Men det her var så langt, som vi kunne nå, og så må aftalen udvikles decentralt. Kredsene har bevist deres styrke lokalt, de har fået den nuværende arbejdstidsaftale til at fungere ved at indgå lokale aftaler til gavn for medlemmerne. Det har jeg også tillid til, at de kan gøre med den nye aftale,' siger hun og fremhæver, at der næppe er andre organisationer, der er så godt klædt på til det arbejde som DLF.

Samtidig er Anni Herfort godt tilfreds med, at der med sikringen af 400 timer til være slået hegn om lærerens individuelle tid:

'Dermed dæmmes op for den igangværende udvikling, hvor forberedelsesfaktoren langsomt er blevet udhulet, fordi tiden til fælles forberedelse er gået fra den individuelle forberedelse.'

Anni Herfort lægger vægt på, at lokalkredsene med aftalen vil blive involveret i arbejdet med at lægge den enkelte kommunes pædagogiske målsætning. Kreds og kommune skal sammen drøfte mål for blandt andet undervisningens indhold og struktur, og den lokale udmøntning af arbejdstidsaftalen skal tage udgangspunkt i den målsætning. Og hun ser det som en af forligets styrker, at det rummer beskrivelser af skolen hverdag og de pædagogiske intentioner med arbejdstidsaftalen - beskrivelser, der kan bruges som redskaber i de lokale forhandlinger, og som har samme status som selve arbejdstidsaftalen i tilfælde af en strid.