Siger medlemmerne ja eller nej ved en urafstemning om et eventuelt resultat? Begge muligheder må forberedes. Det er selvfølgelig forhandlingerne, der har været i fokus, men på de bagved liggende linier i DLF arbejder man på at forberede alle muligheder.

I organisationskontoret i Danmarks Lærerforening arbejder man således med en 'resultatlinie' og en 'konfliktlinie'.

Efter hovedstyrelsens ja til det resultat, er næste skridt at sende resultatet til urafstemning hos medlemmerne. Det vil medføre et pludseligt behov for orienterende møder, så kredsene bliver informeret om resultatets ordlyd og de tekniske finesser. Det vil også betyde, at foreningen centralt vil sende informationsmateriale ud til kredsene og medlemmerne.

Denne del vil resultere i et særnummer af Folkeskolen, hvor resultatet beskrives, og de enkelte hovedstyrelsesmedlemmer begrunder deres mening om forhandlingsresultatet. I særnummeret vil der også være en stemmeseddel, som medlemmerne skal benytte til urafstemningen.

Lærerforeningen er for første gang med i en tværgående urafstemning sammen med de andre organisationer i Lærernes Centralorganisation (LC), så de forskellige organisationer beslutter sammen, hvornår urafstemningen skal finde sted.

'Så varsler vi konflikt med efterfølgende arbejdsnedlæggelser og blokader', siger kontorchef Laurits Lynge.

'Alle overenskomstansatte kan blive inddraget i konflikten, men det er formanden, der beslutter, hvilke medlemmer der skal udtages til konflikt. Dér ændrer forpligtelsen til information sig, for så vil der være forskellige behov. Vi vil så informere den gruppe, der skal i konflikt, om, hvad det handler om, og hvordan de skal forholde sig. Ligeså vil vi informere de medlemmer, der ikke skal i konflikt, om, hvad det betyder for dem'.

Lærerforeningen skal sende papirer til Kommunernes Landsforening med tydelige beskrivelser af, hvem man varsler konflikt for. En kopi af dette brev skal sendes til Forligsinstitutionen.

'Her er det vigtigt med hurtig information til medlemmerne, så ingen føler sig rådvilde', siger Laurits Lynge.

Der vil blive sendt information ud om, hvordan de lærere, der skal strejke, vil få udbetalt konfliktstøtte. Også information om konfliktkontingent vil blive sendt ud til medlemmerne. Konfliktkontingentet kan først regnes ud, når man kender antallet af overenskomstansatte lærere, der er udtaget til konflikt.

Konfliktkontingent skal betales af alle medlemmer undtagen pensionister og studerende.

Et nyt protokollat betyder, at konflikt kan begynde med fire ugers varsel fra en hvilken som helst dato. Tidligere var reglerne, at konflikt skulle varsles fra den første i måneden, og så gik der 17 dage, før den gik i gang, hvis ikke der i mellemtiden var indgået et forlig. Men fra 1. april 1999 kan en arbejdsstandsning iværksættes, fra hvilken dato man skulle ønske det.

Hvis at medlemmerne stemmer resultatet ned ved urafstemningen, følger man 'konfliktlinien'.

'Så vil vi meddele arbejdsgiverne, at vores medlemmer har sagt nej, og derefter vil vi blive indkaldt til møde i Forligsinstitutionen, eller måske vil der blive tale om et regeringsindgreb', siger Laurits Lynge.

hela