Det er en helt anderledes arbejdstidsaftale, som nu lægges ud til urafstemning blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening. Den ligner ikke den nuværende, før så omstridte aftale med U-, F- og Ø-tid, og den ligner heller ikke den tidligere tjenestetid.

Centralt i den nye aftale står to nye begreber, 'betroet tid' og 'skoletid'. Hver eneste lærer får 400 timers betroet tid, det som i forhandlingsforløbet op mod forliget er blevet kaldt egen tid eller individuel tid. Tiden skal bruges til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisning og møder, løbende faglig ajourføring og til at tale med forældre, der henvender sig, når læreren ikke er på skolen. Det er læreren selv, der suverænt bestemmer tid og sted for sin betroede tid.

Skoletid

Den årlige arbejdstid er 1680 timer. Når de 400 timer er fratrukket, resterer 1280 timers skoletid. Her er det skolelederen, der bestemmer, og principielt skal tiden tilbringes på skolen, dog under hensyn til opgavens karakter og til de bygningsmæssige forhold.

I skoletiden ligger al undervisning, op til 750 timer årligt som i dag, men der gælder et nyt, bredere undervisningsbegreb. Pauser/frikvarter, som de er tilrettelagt af skolen eller lærerne, ligger også i skoletiden. Reelt bliver der tale om en tilstedeværelse som i dag.

Der afsættes en pulje af skoletiden på 125 timer per lærer til skoleudvikling og til lærersamarbejde. Hvor mange timer, der går til udvikling og hvor mange til lærersamarbejde afgøres på den enkelte skole, men hver lærer skal have minimum 50 timer af denne pulje. Lokalt kan man forhandle sig frem til yderligere tid til udvikling og samarbejde end de 125 timer. På samme måde kan man lokalt tildele en lærer ekstra forberedelsestid. Det kan for eksempel gives til en ung uerfaren lærer eller en lærer, der skal undervise i et fag, han eller hun ikke har beskæftiget sig med i mange år. Hvis man er på deltid, nedsættes den betroede tid svarende til beskæftigelsesgraden.

Klasselærertiden overlevede

Kommunernes Landsforening har haft et klart ønske om, at klasselærertid blev forhandlet lokalt. Det fremgår af den endelige aftale, at tiden skal forhandles lokalt, men at den nuværende pulje på 75 timer årligt til klasselæreren står som tilbagefaldsregel, hvis der ikke kan opnås enighed lokalt.

Aldersreduktionen er blevet frigjort fra forberedelses/undervisningstiden og ligger nu i skoletiden. Alle lærere på 60 år og derover får reduceret skoletiden med 175 timer årligt - aldersreduktionen gavner altså nu også for eksempel skolebibliotekarer.

Skoletiden kan højst fordeles på 209 arbejdsdage, og det er stort set samme regel som i dag. Lærere får som alle andre, der er omfattet af det kommunale KTO-forlig, tre nye feriefridage over de kommende tre år. De lægges ind i arbejdstidsaftalen på den måde, at læreren inden 1. maj skal meddele skolelederen, om han eller hun ønsker dagene indregnet eller udbetalt. Hvis de indregnes, sker det ved, at skoletiden reduceres med 7,4 time per feriefridag i øvrigt uden, at der sker tilsvarende reduktion i den betroede tid.

Arbejdstidsaftalen kan fraviges lokalt

KTO-forligets rammeaftale om decental forhandling af arbejdstidsregler gælder også skolelærerne. Det betyder, at man ved lokal enighed mellem kreds og kommune kan fravige den kommende arbejdstidsaftale og etablere sine egne regler inden for gældende lovgivning, og det betyder for eksempel også, at man lokalt kan vælge at indføre den nye arbejdstidsaftale allerede fra 1. august i år i stedet for at vente til år 2000.

Hele ideen med den nye arbejdstidsaftale er, at arbejdstiden skabes lokalt i et samarbejde mellem kommune og lærerkreds. De to parter drøfter den overordnede skolepolitiske målsætning i kommunen og med udgangspunkt i den, tilrettelægges arbejdet på den enkelte skole. Udgangspunktet er de såkaldte helhedsaftaler. Skoleleder, tillidsrepræsentant og lærer ser sammen på, hvilke opgaver læreren skal udføre, og hvor megen tid i form af kommuneakkorder, skoleakkorder og timerammer, der skal afsættes. Hvis de bliver enige, indgås en helhedsaftale, som giver læreren et professionelt råderum til at tilrettelægge sin arbejdstid inden for den samlede ramme. Alternativet til helhedaftaler er en planlægning, der ligner den, der bruges i dag.

I modsætning til det generelle KTO-forlig står der fortsat i læreraftalen, at overarbejde så vidt muligt bør undgås. Men for overarbejde er det meningen, at kommune og kreds indgår en lokalaftale. For eksempel er det muligt efter inspiration fra Grønland at indgå aftaler om, at læreren mod betaling giver tilsagn om at tage ekstra overarbejde. Er der ikke en lokal aftale, kan læreren tillægges maksimalt 30 overtimer i løbet af et skoleår, timerne skal afspadseres eller udbetales.