Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som dlf/a tidligere har oplyst, indføres der fra den 1. juli 1999 en helt ny efterlønsordning.
Ændringerne vil have konsekvenser for alle medlemmer over 35 år, idet der fra den 1. april 1999 opkræves et særligt efterlønsbidrag, der skal betales frem til det tidspunkt, hvor det enkelte medlem kan få udstedt efterlønsbevis, dvs. beviset på, at retten til efterløn er opnået.
Herudover indeholder den nye efterløn en række ændringer, der indføres med det formål at få medlemmerne til at udskyde tidspunktet for overgang til efterløn og gøre en kun delvis tilbagetrækning fra arbejdslivet attraktiv.
I det følgende vil der blive givet en kort, generel beskrivelse af efterlønsordningen og de forskellige overgangsmuligheders konsekvenser for efterlønnens størrelse. Til sidst vil de nye krav om medlemsperioder og betalt efterlønsbidrag blive gennemgået. dlf/a vil følge op med yderligere information, når love og bekendtgørelser er endeligt på plads. dlf/a's pjece om den nye efterløn forventes efter de aktuelle omstændigheder tidligst klar til udsendelse i april 1999.
60 år efter den 1. juli 1999
Den nye efterlønsordning omfatter alle medlemmer, der ikke er fyldt 60 år før den 1. juli 1999. Medlemmer, der er fyldt 60 år før denne dato, vil følge reglerne i den 'gamle' efterlønsordning.
Efterlønsperioden nedsættes fra højst 7 år til højst 5 år. Retten til efterløn opnås fortsat tidligst fra det 60. år og vil fremover bortfalde ved udgangen af den måned, hvori man fylder 65 år. Folkepensionsalderen vil som følge heraf blive nedsat til 65 år for alle, der er født efter den 1. juli 1939.
Efterlønsreglerne vil fremover være sammensat på en sådan måde, at ordningen vil virke forskelligt, afhængigt af det tidspunkt, hvor man vælger at overgå til efterløn.
A: Efterløn vælges fra 60-års alderen, og
B: Efterløn vælges fra 62-års alderen
A: Efterløn fra 60 år
Ønsker man at overgå til efterløn så hurtigt som muligt, dvs. i perioden fra efterlønsbevisets udstedelse og indtil 2 år efter udstedelsesdatoen, vil efterlønnen i hele perioden (højst 5 år) udgøre et beløb svarende til 91 % af den beregnede dagpengesats. Dette beløb udgør i 1999 maksimalt kr. 130.520.
I dette beløb vil der blive beregnet et fradrag på grundlag af det enkelte medlems optjente og opsparede pensioner.
Fradragsvilkår:
1) For pensioner med en løbende udbetaling, som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. tjenestemandspension og den årlige pension fra Lærernes Pension), vil der blive foretaget et fradrag på 50 %, hvis pensionen kommer til udbetaling. Kommer pensionen ikke til udbetaling, vil der blive beregnet et fradrag med udgangspunkt i 80 % af den oplyste årlige ydelse ved 60-års alderen. Det herved fremkomne beløb vil indgå i fradragsberegningen under pkt. 2.
2) For alle andre pensionsordninger (undtagen ægtefællepension og ATP), dvs. pensionsordninger, hvor indbetalte bidrag eller præmier er skattefri, f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner osv., vil der, uanset om disse er rent private opsparinger eller er led i et ansættelsesforhold, ske et fradrag på grundlag af en årlig ydelse, der fastsættes til at udgøre 5 % af den samlede depotsum ved 60-års alderen. Inden fradraget beregnes, foretages der et bundfradrag, hvorefter 60 % af det tilbageværende beløb modregnes i efterlønnen.
Bundfradraget udgør for medlemmer, der opnår efterlønsbevis i 1999, kr. 30.000 årligt. Bundfradraget nedtrappes med kr. 5.000 pr. år, indtil det faste bundfradrag på kr. 10.000 nås i år 2003.
Eksempel 1:
Overlærer, 60 år, overgang til efterløn i 2003
1) årlig pension m. løbende udbetaling
155.000 kr.
2) øvrige pensioner, samlet depotsum ved 60 år
300.000 kr.
Efterløn før fradrag (91 %-satsen)
130.520 kr.
| Fradrag: | 1) 50 % af 155.000 = | 77.500 kr. |
| 2) 5 % af 300.000 = | 15.000 |
| bundfradrag = | 10.000 |
| 60 % af | 5.000 | 3.000 |
| Samlet fradrag = | 80.500 |
Efterløn pr. år: 130.520 - 80.500 =
50.020 kr.
Samlet årlig indtægt: (pension + efterløn)
205.020 kr.
+ evt. øvrige udbetalte pensioner.
I forhold til den gamle ordning er den væsentligste ændring, bortset fra den kortere ydelsesperiode og efterlønsbidraget, fradraget under pkt. 2), dvs. fradraget for kapitalpensioner etc. Hvis det samlede depotbeløb udgør 200.000 kr. eller derunder, vil fradraget i efterlønnen for pension stort set svare til det hidtil kendte niveau.
B: Efterløn fra 62 år
Udskydes overgang til efterløn indtil det tidspunkt, hvor man har haft sit efterlønsbevis i 2 år, og hvis man i denne periode samtidig har haft arbejde i et omfang, der mindst svarer til 30 timer om ugen i gennemsnit, vil vilkårene for at få efterløn være anderledes.
Efterlønnen vil som udgangspunkt svare til den beregnede dagpengesats, maksimalt kr. 143.520 årligt (satsen i '99).
I dette beløb skal der alene beregnes fradrag for løbende udbetaling af pension, som er et led i et ansættelsesforhold. Fradragsbeløbet vil udgøre 55 % af den årlige pensionsudbetaling. Dette betyder, at der ikke sker fradrag for øvrige pensioner, uanset om disse udbetales eller ikke.
Eksempel 2:
Overlærer, 62 år. Efterlønsbevis i 2 år. Kravet om arbejde i mindst 3.120 timer er opfyldt.
1) årlig pension m. løbende udbetaling
120.000 kr.
2) øvrige pensioner, samlet depotsum ved 60 år
400.000 kr.
Efterløn før fradrag
143.520 kr.
| Fradrag: | 1) 55 % af 120.000 = | 66.000 kr. |
| 2) intet fradrag |
| Samlet fradrag | 66.000 kr. |
Efterløn årligt: 143.520 - 66.000 =
77.520 kr.
Samlet årlig indtægt: (pension + efterløn)
197.520 kr.
Bemærk! Der vil ikke ske fradrag i efterlønnen, hvis den årlige pension med løbende udbetalinger ikke kommer til udbetaling. Efterlønnen vil i disse tilfælde udgøre kr. 143.520.
Præmieordningen
De medlemmer, der vælger at udskyde deres overgang til efterløn indtil 62-års alderen, og som opfylder betingelserne under pkt. B (dvs. efterlønsbevis i mindst 2 år og arbejde i denne periode med mindst 30 timer pr. uge i gennemsnit, 3.120 timer), opnår adgang til en præmieordning.
Præmieordningen er i al enkelhed en mulighed for at optjene en skattefri præmie, der vil blive udbetalt ved overgangen til folkepension.
Præmien optjenes ved fortsat arbejde mellem 62 og 65 år, således at der udløses en præmie på kr. 8.600 (99-satsen), hver gang der i perioden er præsteret arbejde i 481 timer. Arbejdes der på fuld tid i hele perioden, opnår man den maksimale præmie på kr. 103.200.
Arbejde i efterlønsperioden
Uanset tidspunktet for overgang til efterløn gælder der fælles regler for fradrag i efterlønnen på grund af arbejde.
Udgangspunktet er, at man kan have lønarbejde uden begrænsning, og
- at fradrag for arbejde foretages time for time
- at fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pensioner.
Til brug for fradragsberegningen indføres et nyt begreb - efterlønstimen. En efterlønstime er lig med 1/1.924 af den årlige efterløn efter fradrag for pensioner.
Eksempel 3:
Efterlønnen er efter fradrag for pensioner opgjort til 50.020 kr.
(som i eksempel 1 ovenfor)
Efterlønstimen er herefter (50.020/1.924 ) = 26 kr.
Eksempel 4:
Efterlønnen er efter fradrag for pensioner opgjort til 77.520 kr.
(som i eksempel 2 ovenfor)
Efterlønstimen er herefter 77.520/1.924 = 40 kr.
Fradraget for arbejde vil ske uge for uge. Er der således i en uge præsteret arbejde i 20 timer, vil der ske fradrag med et beløb svarende til 20 efterlønstimer.
Medlemmet i eksempel 3 vil således kun blive fradraget 26 kr. for hver times lønnet arbejde, hvorimod medlemmet i eksempel 4 vil blive fradraget 40 kr.
Medlemsperioder før ret til efterløn
Fremover vil kravet om medlemsperioder og betalt efterlønsbidrag for at opnå ret til efterløn være 25 år inden for de sidste 30 år.
Der indføres dog en række overgangsbestemmelser, der sikrer, at de medlemmer, der er indmeldt i arbejdsløshedsforsikringen på tidspunkter, hvor andre anciennitetskrav var gældende, fortsat har ret til efterløn efter disse regler.
Medlemmer, der er født før d. 1. marts 1952, og som er indmeldt senest d. 31. marts 1992, kan opfylde kravet om medlemsperioder ved uafbrudt medlemskab og uafbrudt betalt efterlønsbidrag til det fyldte 60. år. Perioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Medlemmer, der er født før d. 1. juli 1964, kan opfylde kravet om medlemsperioder ved uafbrudt medlemskab og uafbrudt betalt efterlønsbidrag fra d. 1. juli 1999 og indtil det fyldte 60. år. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Er man født før d. 1. april 1959, er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra d. 1. april 1999.
