Hvorfor fik du ikke jobbet?

Svaret på det spørgsmål kan være det perfekte afsæt, næste gang der dukker en stilling op, som du gerne vil i nærkontakt med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Øv, jeg fik ikke jobbet! Sådan siger de fleste til sig selv, når der dumper et afslag ind ad brevkassen.

Det er bedre at tænke: Det var da mærkeligt, hvorfor mon det ikke var mig, der fik stillingen?

Årsagen til et afslag kan være med til at afdække, hvordan du kan gøre din næste ansøgning bedre, og den kan give et hint om områder, hvor du bør forbedre dine kvalifikationer.

Sådan bruger du et afslag konstruktivt:

Indkaldt til samtale

Indkaldt til samtale

* Hvis du har været indkaldt til samtale, er det oplagt at få en forklaring på, hvorfor du ikke blev valgt til jobbet. Måske passede en anden ansøger til jobbet som en brik til et puslespil? Årsagen kan også være, at du ved nærmere eftersyn ikke så ud til at være den helt rigtige.

* Peger arbejdsgiveren på huller i dine kvalifikationer, bør du finde ud af, hvor de er, og hvad du skal gøre for at udbedre dem. Har du gjort et mindre godt indtryk ved samtalen, bør du undersøge, hvordan du skal gøre det bedre næste gang. Måske skal du blot have mere styr på nerverne eller være bedre til at fortælle om det, du står for. Hvis en anden ansøger har vist sig at være genial til stillingen, bør du kunne få at vide hvorfor. Måske kan forklaringen bringe dig i en tilsvarende situation.

Øv, jeg fik ikke jobbet! Sådan siger de fleste til sig selv, når der dumper et afslag ind ad brevkassen. Det er bedre at tænke: Det var da mærkeligt, hvorfor mon det ikke er mig, der fik stillingen?  Årsagen til et afslag kan være med til at afdække, hvordan du kan gøre din næste ansøgning bedre, og den kan give et hint om områder, hvor du bør forbedre dine kvalifikationer.

  

  

Nede i bunken

Nede i bunken

Hvis ikke du er blevet indkaldt til samtale, må der være en årsag. . Er din ansøgning for lang, for kedelig, for intetsigende, dårligt formuleret, fyldt med stavefejl, springende, mangelfuld, eller er der noget andet i vejen? Er dit CV vejet og fundet for let, kan du passende spørge, hvad der mangler. Måske kan du få en ide om, hvordan du kan efteruddanne dig til at komme tættere på det næste job.

. Har du glemt at nævne nogle ting i dit CV, som andre har fået med? Tit glemmer ansøgere at fortælle om aktiviteter, der ligger udenfor arbejde og uddannelse. Du bør nævne det, hvis du har siddet i en forældrebestyrelse eller arbejdet i en almennyttig organisation.

Snak med lederen

Snak med lederen

. Få oplysningerne fra hovedet og ikke fra halen. Når du ringer, så bed om at snakke med skolelederen, eller hvem arbejdsgiver nu er. En sekretær vil som regel ikke kunne svare fyldestgørende på dine spørgsmål. Du har ikke krav på at få en masse oplysninger fra arbejdsgiveren, men især hvis du har været indkaldt til samtale, vil de fleste synes, at du bør have at vide, hvorfor du ikke fik jobbet.

. Ihærdighed belønner sig. En samtale om et afslag kan være starten på at få et vikariat eller der bliver måske slået et nyt job op inden længe på samme arbejdsplads, som du kan komme i betragtning til. Arbejdsgiveren kan også have kendskab til en anden skole eller arbejdsplads, der har en ledig stilling.

Snak med andre

Snak med andre

Hvis ikke du er blevet indkaldt til samtale, må der være en årsag. . * Når man har tabt et jobslag, kan det knibe med selvtilliden. Derfor er det en god ide at snakke begrundelsen for afslaget igennem med en god ven eller bekendt. Kan det virkelig passe, hvad arbejdsgiveren siger? Og hvad skal du gøre for at komme til tops på vinderskamlen, når du søger næste job?

Powered by Labrador CMS