Stærkt forarget, rasende, ja, nærmest aggressiv læste jeg artiklen 'Forældre er sundhedsskadelige' i Folkeskolen nummer 3, side 20 - to gange. Første gang troede jeg faktisk, at der var tale om en ond drøm.

Hvis ikke Folkeskolen modtager mindst 40.000 vrede læserbreve i de nærmeste dage, må den være helt gal med standen.

Nu må det være på tide, at lærere og ledere markerer fælles front og får afmærket territoriet.

Først et par spørgsmål til forløbet beskrevet i artiklen.

Med hviken ret kan forældre udtrykke, 'at de ikke vil have en bestemt lærer til deres børns klasse'?

Hvorfor er der tilsyneladende ingen konsekvenser over for det faktum, at forældrene optager et møde på bånd uden at oplyse om det?

Er det ikke utiltalende, selvom det næsten er hverdagskost, at forældrene udførligt i de lokale medier beskriver en episode om en vred elev, der løber hjem?

Skolelederen mener, at hun ingen sanktionsmuligheder har. Kunne hun så ikke have udleveret en liste over øvrige skoler i kommunen til forældrene?

I artiklen fremføres det, at skolelederen - en gang - går ned i pågældende klasse og henter forældrerepræsentanten op på kontoret for at bede vedkommende om at forlade klassen. Hvor var lederen alle de andre gange?

Forældrene udtaler, efter at have saboteret et møde, hvor blandt andet ledende skolepsykolog var til stede, at de 'ikke ønsker noget kursus i at være forældre. Det kan de godt selv finde ud af'. Kan de? Og skulle de nu alligevel ikke have samarbejdet?

Lærerne skriver en pressemeddelelse, som også sendes til borgmesteren i kommunen. Han får den stoppet. Er det ikke totalt misforstået?

Samme borgmester, som i øvrigt tackler hele denne sag helt utilgiveligt forkert, udtaler minsandten, at hvis han var den pågældende lærer, 'ville han have valgt et andet skema'. Nemt ikke? Kan man det midt i det hele? Tror han da ikke, nissen flytter med?

Artiklen nævner, at skolebestyrelsen ved flere lejligheder har diskuteret en lærers pædagogiske evner. Med hvilken ret? Hvem kan tage en sådan diskussion alvorligt?

Der kunne stilles mange flere spørgsmål til den famøse artikel, men pladsen er trang. Desværre.

De eneste fornuftige og realistiske udtalelser i sagen kommer fra konsulent Steen Dam, Danmarks Lærerforening. Den mand har så inderligt ret!

Og så til sagens kerne:

Det kan godt være, at der findes lærere, som er uduelige, men det kan aldrig tilkomme forældrene på en skole at afgøre, hvornår en sådan tilstand indtræffer!

Folkeskolen trænger til, at lærere og ledere sammen markerer spillereglerne. Det må være denne gruppe, der tager beslutningerne, og som udfører handlingerne. Selvfølgelig kan man godt uforpligtende lytte til forældrene.

Lad os nu få afskaffet skolebestyrelserne, der i mange tilfælde holdes kunstigt i live. Og som sikkert ofte er sammensat af personer, end ikke den lokale sportsforening ville ønske sig i deres bestyrelse.

Lad os få ansat ledere, der ikke ser det som deres fornemmeste opgave at bestille viskelæder og arbejdsmapper hos den lokale boghandler. Men som tør stå inde for deres skole, dens pædagogik, dens personale med mere. Der foregår meget professionelt og godt arbejde alle steder. Og endelig - lad os så få forældrene til at påtage sig deres del af samarbejdet. Nemlig at være forældre!

Ole Steenen

Frederiksberg

Forkortet af redaktionen