Kommunerne byder skoleledere så dårlige arbejdsvilkår, at alt for mange ikke har tid nok til at lede. Det bør Lederforeningen gøre noget ved, lød den klare melding fra 50 deltagere på et seminar om skoleledelse, som DLF afholdt i sidste uge.

'Lederforeningen skal blackliste de kommuner, det drejer sig om, og så ellers opfordre sine medlemmer til at lade være med at søge job hos dem', sagde viceskoleinspektør Lise Colmorn fra Selsmoseskolen i Taastrup.

Sortlistningen kunne for eksempel foregå ved, at der ud for de udvalgte kommuners annoncer i Folkeskolenstår, at Lederforeningen ikke kan anbefale, at man søger det pågældende job, mente hun.

Lederforeningen skal tage skridtet fuldt ud og udarbejde en rangliste over samtlige kommuner, mente en anden deltager.

'Det giver turbulens i kommunerne, når aviserne ranglister skolerne efter elevernes karakterer. Vi vil opnå den samme effekt, hvis Lederforeningen udarbejder en rangliste over kommunerne på baggrund af de vilkår, de byder deres skoleledere. Så får vi også gjort forældrene opmærksomme på problemet', sagde skolelederen.

Han mente ikke, at forældre tænker over de store forskelle, der er på skoleledernes arbejdsvilkår.

'Lederens vilkår har direkte indflydelse på, hvordan skolen fungerer, så det er vigtigt, at forældrene forstår, at en skoleleder er en variabel størrelse. Når man for eksempel ser på, hvor mange dansktimer skolerne har, og hvor gode karakterer eleverne får, bør man også se på, hvor meget ledelse skolerne har', lød det fra skolelederen.

Da hans egen kommune formentlig ville få en lidet flatterende placering på ranglisten, ønsker han ikke at lægge navn til sit forslag.

Mindstetid til ledelse

Ikke mindst på de små skoler kniber det med at få tid nok til at lede, fordi kommunerne forventer, at deres ledere også underviser.

'Kan vi ikke presse et minimumstal til ledelse igennem? Det er der, skoen trykker', sagde skoleleder Boe Henriksen fra Skt. Klemensskolen i Odense.

Lederforeningens formand var enig i, at det er et problem, at det er op til den enkelte kommune at fastsætte ledelsestiden.

'Der bør være en leder på fuld tid for hver 15 ansatte på skolen, så vi kan undgå de rystende forskelle, vi ser i dag, når det gælder tid både til ledelse og til sekretærhjælp. Der er op til halvanden sekretærstilling i forskel på sammenlignelige skoler', svarede formand Jens Færk.

Steen Pilegaard fra Lederforeningens hovedbestyrelse opfordrede skolelederne til at blive bedre til at stille krav.

'Jeg hører tit nyudnævnte skoleledere klage over, at deres løn ikke står mål med indsatsen. Når jeg så spørger, om de stillede lønkrav, inden de sagde ja til jobbet, svarer de nej. De ville bare have stillingen. Det går ikke. Vi er nødt til at lære at stille krav'.

Det første delresultat af forhandlingerne om ny overenskomst understreger, at slagsmålet for bedre vilkår til lederne på de små skoler kommer til at foregå lokalt.

Kommunernes Landsforening, KL, vil have større forskel på løntrinene. Derfor er der afsat to chefpuljer på hver 20 millioner kroner. Den ene skal gå til ledere på løntrin 51 og opefter, den anden til ledere på løntrin 48, 49 og 50.

Ny løn skal løfte

Det fik skoleleder Kirsten Jensen, Gedsted Skole i Aalestrup, til at reagere.

'Er Lederforeningen klar over, hvor mange vi er, der ikke har fuld ledelsestid og derfor ikke er på løntrin 48?', spurgte hun.

'KL ønskede kun at belønne de skoleledere, som kommunerne betragter som 'rigtige' chefer. Nemlig dem på løntrin 51 og derover', svarede Jens Færk.

'Men det lykkedes os at få afsat en pulje til lederne i laget nedenunder. I andre må bruge ny løn til lokalt at forhandle jer frem til, at I også får et lønløft. Det vil vi gerne hjælpe jer med, men det kræver, at vi får en henvendelse fra jer'.

Henrik Stanek er freelancejournalist