Set med regeringens - og erhvervslivets - øjne kan det ikke gå hurtigt nok. De unge skal haste den kortest mulige vej fra grund- og videreuddannelse til fast arbejde og egen skattebillet. Ikke noget med at 'fjumre' rundt indimellem, har statsministeren sagt.

Folkeskoleloven er i overensstemmelse hermed blevet strammet op med uddannelsesplaner for den enkelte elev, en ny bekendtgørelse for skolevejledning er på vej, og erhvervsuddannelserne er reformeret.

Spørger man de unge selv, så er det en anden historie. De vil hverken skynde sig eller fjumre. De vil have tid til at tænke sig om, inden de afstikker kursen for deres fremtidige arbejdsliv.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse om unges holdninger til erhvervsvalg lavet af skolevejleder Thorkel Hyllested, Tjørnegårdskolen i Roskilde, og stud.com. Lasse Krogh, Roskilde Universitetscenter. 350 elever fra 9. og 10. klasserne i Roskilde Kommune, svarende til en svarprocent på 90, er blevet spurgt.

'Undersøgelsen viser, at en af de væsentligste grunde til, at unge mennesker i dag vælger en gymnasial uddannelse, er, at de derved kan udskyde deres endelige uddannelsesvalg i tre år', siger Thorkel Hyllested, der har været skolevejleder i 12 år og lærer i 24.

'Det passer meget godt med, hvordan jeg i øvrigt oplever unge mennesker - at de senere og senere føler sig parate til at tage det afgørende valg'.

Selv om fremtiden byder på livslang læring og mere fleksible karriereforløb end før, så opfatter de unge uddannelsesvalget som et valg med meget store konsekvenser, tilføjer Thorkel Hyllested.

Det kribler og krabler

Det er erhvervslivets accelererende behov for arbejdskraft, fremkaldt af opgangstiderne og de små årgange, der er baggrunden for de nye politiske signaler, ikke hensynet til de unges egne ønsker.

'Det kribler for at få de unge ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Men man er ude i en manøvre, hvor man gør regning uden vært. Der er nemlig samtidig nogle andre tendenser i samfundet, som gør, at unge mennesker ikke vil være med i den manøvre', siger Thorkel Hyllested.

De drenge og piger, der allerede i 9. eller 10. klasse ved, at de vil være murer eller maler eller elektriker, bliver nemlig sjældnere og sjældnere.

At gå ud af skolen efter 7. klasse og være udlært svend og fuldgyldigt medlem af arbejdsmarkedet som 18-årig hører en svunden tid til. Det var dengang, de unge med egne øjne kunne se de små arbejdspladser rundt om i bykernen og se, hvad der konkret blev produceret dér. I dag - i servicesamfundet - ved børnene knap nok, hvad deres egne forældre laver.

'Man har lavet undersøgelser, hvor man har spurgt børn på mellemtrinnet, hvad deres forældre laver, og det er forbavsende, hvad børn kan finde på at svare på det. De ved det ikke, og det på trods af, at de har været en eller flere gange med deres forældre på arbejde'.

'Sagsbehandler eller revisor - det er jo ikke til at begribe, hvad det egentlig er, de voksne laver. Børnene og de unge kan ikke se det, og det er næsten umuligt at forklare'.

De unge står udenfor

De unges oplevelse af stå uden for voksensamfundet og deres behov for indsigt og viden bekræftes også i undersøgelsen på anden vis.

Eleverne svarer således, at de er meget glade for de arrangementer, skolen laver, hvor de er ude og prøve selv - praktik, præsentationskurser, tre dages kurser på de forskellige ungdomsuddannelser, brobygningsforløbet på fire uger i 10. klasse og erhvervsskole- og gymnasiebesøg på en dag.

'Det viser, at de unge har et stort behov for at komme ud og prøve selv. De mangler simpelt hen konkret viden og konkret erfaring. Det er ting, du ikke kan kompensere for ved at gå ind og fortælle dem om, hvordan det er med voksenlivet'.

Jo flere gange eleverne har været i praktik, jo mere får de ud af det, viser undersøgelsen også.

'Det er måske banalt, men faktisk gør de nogle erfaringer, som de skal gøre forfra, kan man sige. Avistjansen er udmærket, men den kan ikke stå i stedet for at være på en arbejdsplads. Det er dér, vi kan hjælpe de unge', mener Thorkel Hyllested.

Han understreger, at det ikke er en videnskabelig undersøgelse. Den er en del af udviklingsprojektet 'Roskilde som ungdomskommune', der finansieres af Roskilde Kommune og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen er bearbejdet til debatmateriale og blev delt ud i kommunens 9. og 10. klasser i sidste uge. Formålet med undersøgelsen er dels at skabe debat blandt de unge, dels at skaffe viden til skolevejledningen i Roskilde Skolevæsen.