Social arv under lup

Social arv. I øjeblikket begynder de første resultater af et stort forskningsprojekt om social arv at komme

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For første gang forsøger forskere i et storstilet tværfagligt samarbejde at se bredt på, hvordan den sociale arv i Danmark gives videre fra generation til generation. Et fænomen, som ikke har ændret sig i de seneste 30 år - på trods af mange politiske ønsker og taler. Cirka 14 millioner kroner har staten sat af til forskningsprojekterne, som skal kortlægge sammenhængene i social arv, blandt andet i folkeskolen. De nedslående tal for virkningerne af den sociale arv stammer især fra en stor undersøgelse fra 1995. Forskeren Erik Jørgen Hansen kortlagde livsforløbet for unge, der var 14 år i 1968, og fandt ud af, at billedet af den relative fordeling på uddannelser havde holdt sig konstant, selv om velfærdsstaten i mellemtiden havde foldet sig ud. Der sker stadig en sortering i uddannelsessystemet efter forældrenes uddannelse, viser undersøgelsen. Ganske vist får befolkningen som helhed mere uddannelse, men den er fordelt på samme måde som for 30 år siden.

Børn af forældre med en lang videregående uddannelse har seks gange så store chancer for selv at komme ud med en lang uddannelse som andre. 50 procent af de børn, der vokser op i højtuddannede hjem, ender med en lang uddannelse. Det tilsvarende tal for børn, der vokser op i ikke-faglærte miljøer, er seks procent. Ser man udelukkende på de bedst begavede børn, er mønsteret præcis det samme. Konsekvenserne af social arv er mange. Rent økonomisk frygter Det økonomiske Råd, at der er en stor intelligensreserve i samfundet, som bliver spildt og ikke kommer på arbejde. Også i den socialt tungeste ende videreføres problemerne uhindret på trods af alle politiske slagord om lighed gennem uddannelse og uddannelse for alle.

Den sociale stafet

Forskerne ved, at fænomenet social arv lever og har det godt. Men hvordan det i praksis går til, når den sociale stafet rækkes videre til næste generation, ved de ikke meget om. I hvert fald ikke inden for uddannelsessystemet.

Ud over at få ny viden på bordet skal projektet også give nogle bud på, hvad der kan gøres ved problemerne.

I første omgang undersøgte forskerne den viden, der allerede findes om social arv. 'Det viste sig, at der var ret store huller, især om den rolle, som daginstitutioner og folkeskolen spiller. Der findes en række undersøgelser af marginaliserede grupper. Der er bundsolid forskning om sammenhængen mellem en problematisk opvækst og senere sociale problemer - og hvordan man kan håndtere det. Men der mangler viden om den rolle, som vigtige institutioner som daginstitutioner og folkeskolen spiller', siger Niels Ploug, forskningschef på Socialforskningsinstituttet. Han står i spidsen for undersøgelserne, som foretages af forskere fra både hans eget institut, AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut), DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet) og Statens Institut for Folkesundhed.

Forskerne arbejder ud fra flere dimensioner end forældrenes uddannelsesbaggrund. De ser også på familiernes såkaldte kulturelle og sociale kapital, samtidig med at de stadig beskæftiger sig med uddannelsesbaggrund og økonomi. 'Vi ved for lidt om, hvordan negativ social arv sætter sig igennem, især på folkeskoleområdet og i daginstitutionerne. Mere viden er derfor en af ambitionerne. Vi vil også komme med nogle bud på, hvad man kan gøre ved det. Sætte problemet på dagsordenen politisk. Danmark er jo et meget lighedsorienteret land. Og der er da også sket noget siden anden verdenskrig. Men vi ønsker at mobilisere den intelligensreserve, der ligger i de unge, som ikke får udnyttet deres muligheder. Der er stadig ulige vilkår', siger Niels Ploug.

Resultaterne fra projekterne offentliggøres løbende. Det endelige projekt skal være færdigt i begyndelsen af 2004.

hbj