Børn kan lære alt, hvis deres dovenskab ikke får lov at begrænse dem (kommentar)

Lærerne har en fælles opgave, så reflekterende team er vigtige. Og ledelsen skal ikke bestemme, om lærerne vil kaldes ved for- eller efternavn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi bruger team. Det gør vi. Jeg bryder mig ikke om udtrykket selvstyrende team. Skal vi over i den boldgade, kan vi tale om selvledende. Men vi kalder dem reflekterende team«.

Torben Mørup har været skoleleder på Nordvangskolen i 16 år. Fra dette skoleår er han skiftet til et tilsvarende job på Kvaglundskolen også i Esbjerg, fordi hans gamle skole er blevet lagt sammen med en anden.

Nordvangskolen havde et elevgrundlag, der minder om Køge Private Realskole. Ellers er der langt mellem lighederne. Skolens målsætning rummer ord som tværfaglighed, selvvirksomhed, ligeværdigt samarbejde foruden faglig kvalitet, ansvarlighed og aktiv deltagelse.

»Den privatpraktiserende lærer lever i bedste velgående på Køge Private Realskole. Sådan var det ikke på Nordvangskolen«, siger skolelederen.

»Vores tilgang var, at en gruppe lærere har en fælles opgave, og at de skal kunne dele viden og erfaringer. Den klassiske, med at enhver klarer sig selv, er ikke vejen frem«.

Nordvangskolen ville forbedre mulighederne for et ligeværdigt samarbejde inden for klassen og mellem elever, personale og ledelse. Men der var ingen tvivl om rollefordelingen: Det er skolens ledelse, der har det overordnede ansvar.

Det sidste kan kompetent forvaltes, uden at skolelederen selv underviser.

»Man skal ikke gøre to ting halvt«, siger Torben Mørup. »Skulle jeg undervise, ville undervisningen tit blive aflyst, fordi der er møde i forvaltningen eller andre lederaktiviteter, og det ville gå ud over eleverne«.

Hvis man som leder sørger for at have sin gang rundt på skolen og for at være sammen med eleverne, når det er muligt, er der ikke behov for at undervise.

»Jeg praktiserer morgenstuegang, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Nogle steder bliver jeg inviteret indenfor og bliver et stykke tid. Det giver en god fornemmelse af, hvad eleverne er optaget af«, siger Esbjerg-skolelederen.

Torben Mørup lægger på nogle punkter med glæde stor afstand til Køge Private Realskole, men på ét punkt er han enig med hr. Behrens: Der bør være endnu større udveksling mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

»Overgangen til gymnasiet er for nogle af eleverne virkelig barsk. Vi har brobygningsprojekter, for at eleverne skal få en fornemmelse af, hvad der sker. Men det kan gøres bedre. De dygtige elever bør have nogle større udfordringer. Det kunne være i form af undervisning på gymnasieniveau«.

Mange af eleverne i 9. klasse er tidligt fagligt klar til at komme videre, og afgangsprøverne er ikke den store udfordring. For mange kunne det derfor være en gulerod at følge undervisning på et højere niveau ikke mindst i naturfag og fysik.

»Jeg går i lighed med regeringen ind for, at der generelt skal ske en faglig opstramning i folkeskolen. Der er meget gruppearbejde, hvor eleverne sidder på gangene eller i fællesrum og har det godt, men hvor de ikke lærer noget«.

Sproglærere, der underviser i deres modersmål, passer kun til skoler med timeansatte lærere og klasselærere, der tager sig af resten.

At tilstræbe grammatisk korrekthed lyder rigtigt, men som mål står det ikke øverst på dagsordenen i Esbjerg.

»Sproganvendelsen skal hvile på et fagligt rigtigt grundlag, men det er der mange andre ting i undervisningen, der også skal. Set i lyset af at det ikke er de største eksamener, der har skullet til for at komme ind på seminarierne i de senere år, er der mange ting at tage fat på«, siger Torben Mørup.

Han gik ligesom lederen af Køge Private Realskole i skole i en tid, hvor det var almindeligt, at lærerne blev kaldt ved deres efternavn. Men det er meget lang tid siden, han har hørt elever på Nordvangskolen tiltale lærere på den måde, og det bringer smilet frem, hvis der kommer hr. og fru foran.

»Respekt kommer ikke af, hvad man kalder folk«, siger Torben Mørup. »Den respekt, man skal have som underviser, kommer af ens faglige dygtighed og en evne til at indgå relationer med elever og andre. Så er det for så vidt ligegyldigt for mig, hvilke tiltaleformer lærerne vælger«.

Kræver en skoleledelse, at der anvendes bestemte formelle tiltaleformer, er det udtryk for et menneskesyn, der er meget forskelligt fra det, der prægede Nordvangskolen.

»Det viser, at Køge Private Realskole er hr. Behrens' skole, og at det skal understreges. Det er vigtigere, at der er overensstemmelse mellem det, man siger, og den måde, man er på. Jeg har oplevet lærere, der gerne ville have den formelle respekt, men som ikke har kunnet leve op til den«.

Også på Nordvangskolen bør lærere forvente fuld opbakning fra forældrene.

»Lærere skal generelt finde sig i for meget, og flere forældre burde have besked på at hente deres børn, når de ikke opfører sig ordentligt«, siger Torben Mørup.

Det er forældrenes ansvar, at børnene kan indgå i undervisningen. Det kan nogle ikke finde ud af. De må så have tilbud om at komme på skolen og se, hvordan lærerne får tingene til at fungere. |

Folkeskolelederen

Torben Mørup er uddannet lærer i 1982: Han har arbejdet som lærer, som projektleder i Esbjerg Kommune og afdelingsleder i Esbjerg Ungdomsskole, inden han blev skoleleder på Guldager Skole. Efter seks år der tog han ti år som leder på Nordvangskolen. I år er han begyndt som leder af Kvaglundskolen.

»Man skal ikke gøre to ting halvt. Skulle jeg undervise, ville undervisningen tit blive aflyst, fordi der er møde i forvaltningen eller andre lederaktiviteter, og det ville gå ud over eleverne« Torben Mørup»Respekt kommer ikke af, hvad man kalder folk. Den respekt, man skal have som underviser, kommer af ens faglige dygtighed og en evne til at indgå relationer med elever og andre« Torben Mørup