Lektor på læreruddannelsen: Vi skal have en funktionel tilgang i engelskundervisningen

Det vigtigste er, at vi har en funktionel tilgang til sproget. Sådan lyder det fra lektor i engelsk på læreruddannelsen Susanne Karen Jacobsen i kølvandet på artikler på Folkeskolens engelsknetværk om manglen på undervisning i lydforbindelsen.

Publiceret

Tidligere på folkeskolen.dk/engelsk har du kunnet læse, at flere engelsklærere oplever, at de ikke er blevet klædt godt nok på til at undervise i, hvordan man staver ud fra bogstavernes lyde.

Folkeskolen greb derfor fat i lektor i engelsk på Københavns Professionshøjskole Susanne Karen Jacobsen til en snak om, hvorfor det ikke fylder mere på læreruddannelsen.

Og fra Susanne Karen Jacobsen er svaret simpelt.

”Jeg har en funktionel tilgang til sproget, fordi det også er det, der står i de fælles mål, at vi skal have. Det er også mit forbehold, når det kommer til denne læringstilgang, fordi man her trækker al betydning væk, når man kun arbejder med lydforbindelsen”.

Fra lektoren lyder det, at netop ordenes betydning er noget af det vigtigste i engelskundervisningen.

”Når jeg arbejder med mine elever, så gør jeg det ud fra en australsk metode, som hedder reading to learn. Her er der forskellige grader af stillasering og i den inderstes grad, kigger man på stavelser, og hvordan de skaber betydning. Eksempelvis når et ord ender med -er, så betyder det som regel, at det ord beskriver et menneske. Her har man altså koblingerne til betydningerne med”.

Tapping og lydforbindelser – også på læreruddannelsen

Susanne Karen Jacobsen understreger dog, at man på læreruddannelsen er opmærksomme på behovet for at få konkrete værktøjer til arbejdet med elever med dysleksi i engelskundervisningen.

”Det er ikke sådan, at det ikke bliver adresseret på læreruddannelsen. Vi er godt klar over, at sproglærerne – ligesom dansklærerne – står overfor elever med dysleksi, og at de derfor spørger, hvad de dog skal gøre med de her elever”, fortæller Susanne Karen Jacobsen:

”Derfor er det også en ting, som vi på læreruddannelsen sørger for at tage kurser i. For nyligt blev vi derfor blandt andet introduceret til nogle af de her principper og tilgange, hvor man arbejder med lydforbindelsen”.

Dog mener lektoren ikke, at man her står overfor en af de største problemstillinger blandt engelsklærerne.

”Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender, at nogle engelsklærer har et ønske om at blive bedre til det her, men jeg er bare ikke sikker på, at gruppen er så stor. Og så er jeg heller ikke sikker på, at det her med at lære tapping-metoden er løsningen på det hele”, siger hun med henvisning til en metode, hvor man udtaler hvert enkelt bogstavs lyd i et ord samtidigt med, at man tapper én finger per lyd, for til slut at samle lydene til et ord. Formålet er at gøre det lettere at fastholde bogstavernes rækkefølge i et ord.

Hvor engelskfaget starter

Fra Susanne Karen Jacobsen lyder det desuden, at det er vigtigt at starte med en legende tilgang til sproget.

”Man skal tænke på, at når man starter med at have engelsk, så har man kun to timer om ugen, og her tror jeg ikke, at vi skal bruge tiden på andet end leg, læring og få eleverne til at turde at give sig i kast med sproget”.

Og skal skriftligheden fylde mere, må det jo ske på bekostning af andre ting, lyder det fra lektoren på læreruddannelsen:

”Vi arbejder jo med, hvordan man arbejder med skrift og tekst, men hvis det her skal til at fylde mere, så er der jo også andre ting, som vi må vinke farvel til”.

Derfor mener Susanne Karen Jacobsen også, at fælles mål fortsat må danne rammen om læreruddannelsens engelskundervisning.

”Et dynamisk kultursyn og et funktionelt sprogsyn. Sådan står det beskrevet i fælles mål, og det er den rettesnor, som jeg arbejder ud fra”.

Powered by Labrador CMS