Debat

Debat: Engelsk læse-staveundervisning i grundskolen - tid til udvikling

Målet med dette indlæg er at få en god faglig debat om, hvordan folkeskolen griber engelskfaget an anno 2022. Hvordan styrker vi bedst elevernes kompetencer i engelsk med den viden om sprog og læse- og staveundervisning, som vi har i dag?

Publiceret

Som internationalt verdenssprog stiger samfundets forventninger til befolkningens engelskkundskaber. De stigende forventninger skal afspejles i engelskundervisningen. Derfor er det nu på høje tid at revidere Faghæfte 2 for engelsk, så eleverne er bedre rustet til at opfylde de krav, de møder på ungdomsuddannelserne og i livet.

Resultater fra international læseforskning har for længst dokumenteret, at direkte og systematisk undervisning i forbindelsen mellem lyd og bogstav og bogstavgrupper er den mest effektive, når man skal lære et alfabetisk skriftsprog som fx dansk og engelsk.

Derfor undervises mange elever i 0. klasse systematisk og direkte i de danske vokaler og konsonanter, både bogstavernes udseende, navne og lyde. Undervisningen skaber fonologisk opmærksomhed og bevidsthed om, at ord er bygget op af en streng af lyde. Med andre ord følger vi fra første færd anbefalingerne fra international læseforskning, når vi indfører eleverne i det danske skriftsprog.

Engelsk introduceres allerede i 1. klasse men endnu uden specifikke beskrivelser af videns- og færdighedsområder, som de er beskrevet i Faghæftet for dansk. Der er selvfølgelig flere og store forskelle mellem dansk og engelsk, men da begge er alfabetiske sprog, bør introduktionen til læsning og stavning følge samme mønster. Man kunne fx undervise i, at på engelsk er der 12 konsonanter, der lyder og ”opfører sig” ligesom på dansk og derefter tage fat på de bogstaver, bogstavgrupper og lyde, der er særlige for engelsk.

I Faghæfte 2 for engelsk kunne man have det samme fokus på læsning i indskolingen som i Faghæftet for dansk og i beskrivelsen af den første engelskundervisning tilføje: Eleven kan læse lydrette ord (fx van, hen, him, on og up) og almindelige ikke-lydrette ord på én stavelse (fx the, a og you). Med et fælles udgangspunkt i dansk og engelsk kunne ligheder og forskelle introduceres direkte og systematisk.

De seks stavelsestyper er afgørende for forståelse af det engelske skriftsprog og kunne introduceres gradvis i engelskundervisningen, når eleverne læser ord og tekster. (Se artikel om De engelske stavelsestyper fra Læsepædagogen november/2021).

Eleverne kan undervises direkte og systematisk i de stavemønstre og regler, der er i det engelske skriftsprog, og efter samme fremgangsmåde som i danskundervisningen. Det engelske skriftsprog er det mest komplekse alfabetiske sprog med hensyn til afkodning og stavning, bl.a. fordi det igennem tiderne er blevet påvirket af flere forskellige sprog, hvor mange af låneordene har bevaret deres oprindelige stavemåde.

Fordi engelsk er et fælles internationalt sprog som også efterspørges på arbejdsmarkedet, bør vi sætte uddannelsesbarren højt i engelskundervisningen i Danmark, og vi kan udvikle og opkvalificere undervisningen ved at undervise direkte og systematisk i læsning og stavning i grundskolen. Det må ikke være op til eleverne selv at skulle gennemskue, hvordan bogstav-lydforbindelsen fungerer på engelsk. De fleste af de elever, der helt naturligt, via støtte fra hjemmet, rejser i engelsktalende lande, engelsksprogede spil og lege på elektroniske (og sociale) medier, tilegner sig det engelske sprog, klarer sig ofte rigtig godt, særligt mundtligt. Desværre bliver nogle elever ladt i stikken, bl.a. de læsesvage og ordblinde. Det er synd, for vi kan gøre sikkerhedsnettet mere finmasket og sikre at flere får udbytte af undervisningen. Direkte og systematisk undervisning i læsning og stavning kan både inkludere den mindst stærke gruppe af elever samt højne det generelle engelskfaglige niveau for alle.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På trods af at engelsk har mere end 200 stavemåder for sine 44 sproglyde, refererer læseforsker Louisa Moats til følgende oversigt over sprogets ”gennemsigtighed” som argument for direkte og systematisk undervisning i læsning og stavning i engelsk:

· 50 % af ordene har en forudsigelig bogstav-lydforbindelse,

· 36 % er forudsigelige, bortset fra én lyd (fx et stumt bogstav).

· 10 % kan forklares ud fra ordets oprindelse eller morfologi.

· Mindre end 4 % staves og udtales helt uregelmæssigt og uforudsigeligt.

(Hanna et al. i Moats, 2005)

Som seminarieuddannet engelsklærer har engelsk været kernen i mine forskellige lærerjobs siden 1990. Siden 1998 har jeg, først 10 år på en erhvervsskole og nu 13 år på HF & VUC Roskilde, overtaget mange elever efter grundskolens engelskundervisning. Eleverne undrer sig over, at de ikke tidligere har fået undervisning i forbindelsen mellem bogstav og bogstavgruppers lyde på engelsk, når der findes både viden og materialer om bogstav-lyd forbindelsen og de 6 stavelsestyper. I de seneste 12 år har jeg derfor undervist mine elever efter denne metode med bemærkelsesværdigt gode resultater.

I Danmark er engelskundervisningen i grundskolen allerede på et højt niveau, men vi kan med sikkerhed inkludere og gøre det bedre for endnu flere elever. Det kræver dog, at engelsklærere i den danske grundskole uddannes til at kunne undervise i forbindelsen mellem bogstaver og deres lyd og i de seks stavelsestyper. Derudover bør nuværende engelsklærere også tilbydes efteruddannelse inden for dette særlige fagområde.

For mere viden kan jeg anbefale fx nedenstående interessante og forskningsbaserede artikler om Phonics (bogstav-lydmetoden):

Teaching Reading IS Rocket Science.moats2020.pdf (2020)

How Words Cast Their Spell.moats mfl.pdf (2008-09)

Whole-Language High Jinks How to Tell When “Scientifically-Based Reading Instruction” Isn’t (2007)

How Spelling Supports Reading/Moats.pdf (2005-06)

Powered by Labrador CMS