Trine Hemmer-Hansen

Anbefalinger til din danskundervisning

Trine Hemmer-Hansen er dansklærer på Virupskolen og faglig rådgiver for dansknetværket på folkeskolen.dk. Her giver hun dig sine bedste anbefalinger til din danskundervisning.

Publiceret

Unik bog
med mange temaer at tale om

Bogen er speciel på to måder, dels fordi den har tre hovedpersoner – to drenge og en pige – dels fordi den er bygget over den tragiske Præstø Fjord-ulykke i 2011, hvor flere unge på en efterskole omkom i en sejlulykke. Jeg har læst den med min 8. klasse i år, og den gjorde virkelig indtryk på dem.

Jeg bad dem om at "skygge" en af de tre hovedpersoner, og det betød en del for dem, at de selv kunne vælge. Det er fiktive hovedpersoner, og bogen er fiktion, men det, at der er tråde ud til en virkelig hændelse, gav en anden samtale om bogen.

Oveni betød det, at bogen foregår på en efterskole, meget for samtalerne, fordi mange i min klasse enten allerede har besluttet sit for eller overvejer at tage på efterskole. Det gav anledning til mange gode snakke om, hvad man bruger tiden på efterskolen til. Der er temaer som sammenhold, kærester og udviklingen hos karaktererne før, under og efter ulykken. Den bog vil jeg helt klart læse med elever igen.

Prøv en ny genre
måske pressefoto

Jeg har været lærer i 18 år, og hvis man ikke passer på, kan man komme til at undervise i de samme genrer igen og igen. Men danskfaget er så bredt, at der er rig mulighed for at gøre noget andet, og jeg har en regel om, at jeg skal have en ny genre ind hvert år.

Jeg har ikke tidligere arbejdet med pressefoto, men det har været rigtig spændende. Vi har talt om, hvilken historie der bliver fortalt i billederne, og hvordan den historie passer sammen med for eksempel artikler om samme emne. Jeg opgav pressefoto som genre til prøven i min 9. klasse, og jeg var på forhånd i tvivl om, hvorvidt der ville være nok at tale om, men det havde jeg ikke behøvet, for der var mere end rigeligt.

Det bliver selvfølgelig for meget, hvis man bytter alle genrer ud med nyt på én gang, men jeg tror, at det gavner både mine elever og mig selv, hvis jeg tvinger mig til at under- vise i noget, jeg ikke har prøvet før. Så kan jeg også sige til eleverne, at de skal være med til at undersøge området sammen med mig.

Perspektivering
Vi bør begynde tidligere

Det slog mig med mine 9.-klasser i år, at det simpelthen er for sent at begynde at tale om perspektivering i 9. klasse, hvis eleverne skal være selvstændige nok til selv at kunne finde tekster, de kan perspektivere til hen mod afslutningen. Derfor gik jeg i gang med at tale med min 7. klasse om det, og det kan man fint gøre. For eksempel havde vi temaet Jagten på lykken, hvor de læste et digt, og vi talte om, hvor de kunne finde samme tema i andre genrer.

De er så vant til, at vi præsenterer dem for tekster, de skal læse, så jo tidligere man kan begynde den proces med at hjælpe dem til at finde ud af, hvor de skal lede, jo bedre. Det er klart, at nogle klasser vil have brug for mere stilladsering end andre. Men jeg var faktisk imponeret over, hvor gode de var til selv at finde på perspektiveringer, efter at vi havde haft en samtale om begrebet og set nogle eksempler.