Voksne danskere er ikke dårlige læsere, og de unge er væsentligt bedre til at læse end de ældre. Det er konklusionen på en OECD-undersøgelse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut offentliggjorde i januar måned. Rapporten hedder 'Danskernes læse-regne-færdigheder', og ved offentliggørelsen vakte den ikke synderlig opsigt. Men flere dagblade havde i sidste uge katastrofetyperne fremme og meddelte, at 'hver anden læser for dårligt', og '46 procent kan ikke klare sig i dagens informationssamfund'. Nogle medier sammenlignede danskernes læsefærdigheder med polakkernes og hævdede, at niveauet i Danmark var væsentligt lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Forholdene blev flere steder kaldt 'rystende'.

Professor Carsten Elbro, Institut for almen og anvendt sprogvidenskab på Københavns Universitet, var med i den følgegruppe, der har været tilknyttet undersøgelsen. Han var desuden i 1990 med til at foretage en undersøgelse af danskernes læsefærdigheder. Dens resultater var alvorlige nok, for den viste, at 12 procent af danskerne havde alvorlige problemer med at læse.

Men han kan overhovedet ikke genkende avisernes udlægning af 'danskernes læse-regne-færdigheder'.

'Danskerne er ikke dårlige til at læse', understreger han og peger på, at de to undersøgelser ikke kan sammenlignes, fordi den nye rapport mangler en begrundelse for den grænse, man har sat som 0-linje - minimumsgrænsen for funktionelle læsefærdigheder.

Fem grupper

Danskerne er blevet testet på tre forskellige områder: læsning, dokumentforståelse og regning. De to sidstnævnte områder har der ikke været den store interesse for, men her klarer danskerne sig bedre end gennemsnittet.

De er efterfølgende blevet opdelt i fem grupper. Gruppe 1 er de dårligste læsere, gruppe 5 er de bedste. De er i opgørelsen slået sammen med gruppe 4.

I undersøgelsen er 46 procent af danskerne placeret i de to laveste grupper - og det adskiller sig ikke væsentligt fra de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. Sverige markerer sig dog ved at have ekstraordinært mange gode læsere og tilsvarende få dårlige.

'Vi ved godt, hvem de dårlige læsere er, og jeg kan undre mig over, at man bruger millioner på en ny undersøgelse i stedet for at drage nogle konsekvenser af den gamle undersøgelse - og sørge for, at de dårlige læsere bliver bedre. Der skal findes nogle elementer, som undervisningen skal indeholde og nogle metoder, der virker, siger Carsten Elbro.

Han undrer sig over, at Danmark indgår i et hestevæddeløb med andre lande om færdigheder i stedet for at tage fat på at løse de læseproblemer, som en del af befolkningen rent faktisk har.

Carsten Elbro undrer sig også over, at de, der råber højest om, hvor dårligt nutidens unge læser, selv tilhører den generation, der læser dårligst - måske på grund af dårlig uddannelse, måske på grund af, at de ikke har holdt deres læsning ved lige.

Han understreger, at uddannelse uden sammenligning er den faktor, der hænger bedst sammen med, om man er en god eller dårlig læser. Rapporten fortæller, at de dårligste læsere er ufaglærte eller har en meget kort uddannelse, er over 44 år gamle, arbejdsløse eller hjemmegående og ikke læser ret meget i fritiden. En del af dem har desuden en anden etnisk baggrund end dansk.

Uanset uddannelsesniveauet er de ældre væsentligt dårligere læsere end de yngre. Blandt de unge mellem 16 og 25 år er der kun 4,5 procent i den dårligste gruppe, blandt de 56-65-årige er der 20,9 procent. Omvendt er der kun 1,1 procent på det højeste læseniveau blandt de ældre, men 10,2 procent af de unge er i denne gruppe.