Der er potentiale i bevægelse. Der har været efterspørgsel for det i lang tid i folkeskolen. Reformens nye bevægelseskrav kunne være et svar på denne efterspørgsel, men karakteren af kravet viser sig problematisk i lyset af en empirisk undersøgelse. Ved indførelsen afsløres bevægelsen som kejserens nye klæder gør det i eventyret.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Annonce:
Bevægelse og emancipation
Min bacheloropgave omhandlede bevægelse. Gennem et længere feltarbejde underkastede jeg mig en bevægelseskultur(Movement Culture) som deltagende observatør. Det umiddelbare mål for fællesskabet var klart; bevægelsesfrihed. Metoden; udvikling igennem kropslig praktisering af generel bevægelse.
Med Reinhard Stelters førstehåndsperspektiv og praksisfællesskab påviste jeg hvordan mine informanter og jeg reformerede os selv gennem en kropsligt forankret og erfaringsbaseret læringsprocess. Med Ove Korsgaards historiske perspektiv på kropskultur og Michel Foucaults selvteknologier konkluderede jeg at både samfund og historie, ligesom fællesskabets egne sociale teknologier havde en styrende indvirkning på den praksis vi oplevede som frigørende.
Ikke desto mindre fandt jeg ud af at der er et relativt stort potentiale for individet ved at benytte bevægelse.
Annonce:
Bevægelseskrav of feltarbejde
Foranlediget af folkeskolereformens bevægelseskrav anno 2014 udførte jeg en uges feltarbejde hos en tilfældig 5. klasse. Efter at have oplevet potentialet ved udøvelse af generel bevægelse ville jeg se hvordan det tog sig ud jævnfør det nye krav: “Alle elever skal bevæge sig 45 minutter i løbet af dagen”. Formålet: At skabe mere udvikling, læring og trivsel.
Jeg orienterede mig i Rambøll og DCU’s Forskningskortlægning for Varieret læring, Udeskole, Bevægelse og Lektiehjælp som var del af det understøttende arbejde for reformen. Der er flere projekter der har været understøttende og aktuelt kan det ses. d. 31/3-16 her på siden at der er endnu en ny rapport ude fra Vidensråd for Forebyggelse ved navn Fysisk Aktivitet - Læring, Trivsel og Sundhed i Folkeskolen der omhandler bevægelse. Når man kigger disse kortlægninger efter er der dog meget lidt der tyder på at indførelse af generel bevægelse i folkeskolen skulle være godt i sammenhæng med faglig læring for alle elever og lærere.
Annonce:
Ud i empirien
Konstruktionen af min empiriske undersøgelse af kravet: Jeg fulgte en tilfældig 5. klasse gennem en uges trummerum. Mandag - Fredag, fra 8:00 - 15:00. Mit spørgsmål var klart: Hvad sker der når bevægelseskravet bliver effektueret?
Alle institutionens niveauer blev inddraget, men fokus var på modtagerne af kravet. Eleverne. Børnene. 5. klasse. Hvad kunne jeg se gennem en observation af deres bevægemønstre.
Observationerne inddelte jeg i 3 overordnede kategorier:
Annonce:
Traditionel bevægelse(Almindelige bevægemønstre i sammenhæng med frikvarter, matematik, dansk, idræt, osv).
Uformel bevægelse(spontane bevægelsesudfald, uro og konflikt).
Ny organiseret bevægelse(Bevægelse i forlængelse af det nye bevægelseskrav).
Jeg kom tilbage med overvældende mange empiriske fund. I forhold til bevægelseskravet sprang et bestemt af mine fund ud: Uformel bevægelse(Konflikt og uro). På trods af at alle niveauer i skolen i udgangspunktet er fortalere for mere fysisk aktivitet på skoleskemaet så var der altså noget ved bevægelseskravet der forstyrrede.
Lærerne havde svært ved at leve op til strategien for mere bevægelse kontinuerligt indsat i løbet af dagen. De havde ikke én bestemt metode for implementeringen, og benyttede sig af mange forskelligartede teknologiske og metodiske redskaber til indførelsen.
Mine egne observationer viser at det genererer uro og konflikt, og der bliver brugt relativ lang tid på at udrede og følge op.
Dette kan skyldes flere ting:
Der er ikke en fast struktur eller kultur omkring bevægelseskravet(ny organiseret bevægelse), som der eksempelvis er i Idræt(traditionel bevægelse), hvor alle ved hvad der forventes af situationen.
Der er et misforhold i forhold til hvad lærerne igangsætter når de sætter kravet i spil, og hvad eleverne forventer at få ud af det.
Eleverne er bevidste om kravet og kræver derfor mere bevægelse - her forventer de at udøve spontan leg, emotionel udfoldelse eller egen interesserede sociale og fysiske aktiviteter.
Lærerne er under pres af en ændret arbejdstidsstruktur og flere prioriterede krav fra reformen, og de har derfor mindre tid og overskud til at indtænke bevægelsen i selve undervisningen eller som led i den.
Bevægelse er ikke bare bevægelse!
I et begyndende analytisk perspektiv understøttet af Laclau og Mouffe kan der argumenteres for at eleverne ikke bare skal bevæge sig. Når bevægelseskravet sættes i spil, så formidles der noget bestemt til eleverne foranlediget af den uro og konflikt som kravets effektuering genererer:
Eleverne skal være mere effektive og bruge bevægelsen på en målrettet måde.
Der udspilles en form for kamp om bevægelsen, som eleverne taber.
En rigtig og forkert måde at bevæge sig på bliver talt frem i denne forbindelse.
Den rigtige måde er tilknyttet de bevægelsesmønstre der er struktureret, socialt orienteret, disciplineret og i tæt sammenhæng med klasseværelsets faglige materiale og mål.
Bevægelse jvf. reformens bevægelseskrav sikrer på denne måde at eleverne dyrker og bruger bevægelse på den rigtige måde som er tæt forbundet til en politisk diskurs. Eleven skal i sin bevægelse være kontinuerligt målorienteret, effektiv og nyttig i forhold til sit skoleliv og skolens overordnede mål.
I dette perspektiv bliver det frigørende potentiale ved udøvelse af generel bevægelse, som jeg er overbevist om er tilgængelig for pågældende 5. klasse, tabt på jorden.
I stedet fungerer bevægelsen som en styret statslig intervention. Lærerne bliver ved hjælp af reformens krav ufrivilligt til simpel budbringer når det kræves at de sætter bevægelsesinitiativer igang. I forlængelse af disse initiativer får de en ekstra opdragende funktion med henblik på at få eleverne til at bevæge sig rigtigt fremfor forkert. En måde der fremmer forudsætningerne for læring og er i tæt sammenspil med de parametre som en skole bliver bedømt på idag. De elever der formår at fatte budskabet vil nyde godt af at mestre optimeringen af dem selv efter samfundets devise; mere afkast, bedre resultater, flottere karakterer, mere kreativitet og innovative tanker. De der ikke har de fornødne sociale, kropslige og kognitive forudsætninger eller ressourcer til at forvalte bevægelsen på den rigtige måde måde, vil muligvis opleve at bevæge sig forkert og må nøjes med… Noget andet…
Bevægelse og 5. klasse ...
Til sidst skal det nævnes at 5. klasse bevæger sig utrolig meget! En stor del af lærernes tid går med at skabe ro og mulighed for faglig fordybelse for hele klassen.
Her kan det generelle bevægelseskrav virke stik modsat lærernes hensigt. Bevægelskravet går umiddelbart bedst sammen med fag som idræt, musik, billedkunst og projektrelaterede forløb, hvor der helt naturligt er gang i bevægelsesmønstrene i løbet af den faglige udfoldelse.
