Det kræver en stærk personlighed af en dansklærer at komme igennem dette materiale med en klasse. Men hvis han/hun kan og tør, er denne bog fremragende til en 9. eller 10. klasse med elever, der kan og tør lidt mere end popstars. Unge mennesker er til stærke følelser om livets eksistentielle og essentielle spørgsmål, og her får de virkelig inspiration til at gå i gang med at behandle dem. En række af Gustav Munch-Petersens tekster er emnet, men materialet lægger ikke op til at sidde og finde banaliteter, som man kan opstille på række og diskutere med sin sidemand.

Psykoanalysen, surrealismen og den politiske kamp mod fascisme i 1930'erne præsenteres som baggrund for læsningen. Vi indføres i kompromisløse unge menneskers søgen efter sandheden, som ikke blot kan reduceres til læreplansstof.

Der er mange anvisninger på meningsfyldte skriveøvelser inspireret af for eksempel surrealisten André Breton. Til analyse af teksterne får vi et minileksikon over genrer, kompositionsteknikker, emnekredse og sproglige figurer. Disse bør nok uddybes med yderligere eksempler af læreren, men hvor er det flot gjort på så få sider.

Langt de fleste af opgaverne er relevante og væsentlige, og selv om der her og der er indføjet enkelte banale opgaver a la 'gå på biblioteket eller internettet og find ud af mere om . . .', er der generelt ikke tale om letkøbt, selvinstruerende materiale.

Layoutet er på kanten af det rodede. Det er en fin ide her og der at bruge efterligninger af gammeldags maskinskrift. Det giver en god allusion til de hakkebrætter, førkrigstidens digterspirer sad og skrev på. Men skrifttypen bruges uden tilsyneladende konsekvens, og så er vi ovre i de rene manerer. Man kan i øvrigt undre sig over, at tilrettelæggerne ikke har gjort brug af billedkunstneren Gustav Munch-Petersens værker. Det havde øget tilgangsmulighederne til dette komplekse og også for nutiden dybt interessante menneske. Men man kommer et stykke ad vejen ved seriøst at gennemarbejde denne lille bog.