Lærere behøver ikke finde sig i trusler og vold fra elever, og Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere psykiske følgevirkninger som arbejdsskader.

Det lyder som en selvfølgelighed, men indtil for ganske nylig har det ikke været det. Lærere, som har været sygemeldt og gennem psykologbehandling efter trusler og overfald, er blevet afvist, når de har villet have arbejdsgiveren og samfundet til at anerkende, at de er blevet skadet, mens de udførte deres arbejde på skolen. 'Den indtrufne hændelse var af en sådan karakter, som ikke går ud over, hvad De må forvente at blive udsat for i forbindelse med Deres arbejde som lærer', lød Arbejdsskadestyrelsens afvisning tidligere.

Men nu har Den Sociale Ankestyrelse behandlet to sager, som Danmarks Lærerforening har indbragt, og resultatet er blevet, at lærernes psykiske problemer efter trusler fra elever er blevet anerkendt som arbejdsskader. Og afgørelserne kan komme til at danne præcedens, for Den Sociale Ankestyrelse udsender beskrivelser af dem i 'Social Meddelelse'. I styrelsen sammenligner man det selv med en kommenteret Højesteretsdom.

Men det holdt hårdt - og det tog lang tid.

Næsten to år har én af lærerne måttet vente, og af et interview med hende og den anden lærer inde i bladet fremgår det tydeligt, hvor belastende forløbet og ventetiden har været. Pludselig, efter mange års arbejde i folkeskolen, udvikler en hverdags-bagatel sig til et mareridt. En situation, som ligner dem, læreren har tacklet utallige gange før, eskalerer fra en tilrettevisning af en elev til trusler eller vold mod læreren.

Den slags er tidligere blevet afvist som 'forventeligt', og nyvurderingen kom først efter, at en række sager er blevet kraftigt omtalt i medierne, og fordi DLF's formand slog i bordet på foreningens kongres.

Afgørelserne i Ankestyrelsen betyder, at sager af denne karakter nu skal tages alvorligt, ogat Arbejdsskadestyrelsen ikke uden videre kan afvise dem.

Det siger sig selv, at sager fremover også skal vurderes konkret; der er for eksempel forskel på, hvor stor en truende elev er. Men det virker helt uforståeligt, at Den Sociale Ankestyrelse mener, at en lærer må finde sige i at få et trusselbrev, som oven i købet kommer efter en særdeles ubehagelig episode med en elev, som blev bortvist på grund af episoden.

Lærere må altså godt trues. Hvis blot det sker på skrift, og truslen er tilstrækkelig ukonkret!

Afgørelsen er forhåbentlig ikke truffet, fordi myndighederne frygter for de økonomiske følger af at anerkende (for mange) psykiske arbejdsskader, men egentlig er begrundelsen fuldstændig ligegyldig. Afgørelsen er under alle omstændigheder en hån mod lærere og andre offentligt ansatte, som behandles på samme måde.

-th/kac

Trusler mod lærere kan anerkendes som arbejdsskader, men . . .