Der kan ikke sættes en effektiv stopper for Tvind-skolernes aktiviteter ad administrativ vej.

Det er grunden til, at undervisningsminister Ole Vig Jensen (det Radikale Venstre) i forrige uge fremsatte lovforslaget, der skal stoppe tilskuddene til 32 navngivne skoler under Skolesamvirket Tvind med virkning fra årsskiftet 1996/97.

Når et administrativt indgreb ikke er tilstrækkeligt, skyldes det, at den nuværende lovgivning ikke er præcis nok til at stoppe skolekoncerner som Tvind, hedder det i et debatindlæg fra undervisningsministeren, som blev bragt i en række aviser i lørdags. Den nuværende lovgivning giver mulighed for at lukke for tilskud til den enkelte skole, men man kan ikke lukke for pengene til en koncern, 'fordi den systematisk bruger skoler og unge til at få fat i offentlige tilskud'.

Ole Vig Jensen lader dog døren stååben for andre forslag. Både i debatindlægget og ved førstebehandlingen af lovforslaget tirsdag i sidste uge slog han fast, at han heller ikke bryder sig om særlove, og at han vil være meget villig til at lytte, hvis der var nogen, der kunne finde en anden måde at komme Tvindkoncernen til livs, uden det kom til at gå ud over de øvrige fri- og efterskoler.

Selv om Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Fremskridtspartiet har taget afstand fra lovforslaget, og enkelte socialdemokrater og venstrefolk vil stemme imod, ser det stadig ud til, at lovforslaget som planlagt vil blive vedtaget inden Folketinget tager på sommerferie grundlovsdag.

Tvind i offensiven

Imens undervisningsministeren har haft travlt med at forsvare lovforslaget, har Folketingets uddannelsesudvalg modtaget ikke mindre end 56 deputationer fra Tvind-skoler. De har hver især haft et kvarter til at fremlægge deres indvendinger mod lovforslaget og svare på udvalgets spørgsmål.

Nu skal Undervisningsministeriet så besvare de spørgsmål, der er blevet rejst. Det skal nok lykkes, selv om det bliver hårdt arbejde, mener både ministeriet og uddannelsesudvalgets formand, Hanne Severinsen (Venstre).

Skolesamvirket Tvind har også forsøgt at tilbagevise, at der kanaliseres penge fra den enkelte skole til fonde, der kontrolleres af en snæver inderkreds.

Ifølge Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen er det sket ved, at fondene, der ejer de bygninger, hvor skolerne holder til, har opkrævet en husleje, der er over markedsprisen, ligesom en række tjenesteydelser har været alt for dyre for den enkelte skole.

Her mener Tvind, at Undervisningsministeriet har godkendt den hidtidige praksis, hvor det er elevantallet, der bestemmer huslejens størrelse.

Den udlægning afvises skarpt i ministeriet. Man siger, at ordningen har været kendt , men da Tvind-skolerne ikke har fået tilskud til huslejen, har den ikke været god kendt.

I weekenden bebudede bestyrelsesformanden for Fælleseje (den fond, der ejer størstedelen af Tvind-skolernes bygninger. Redaktionen ), Poul Jørgensen, at han kan dokumentere, at de eneste penge, der er gået i fondene, er lærernes.

Den udlægning køber ministeriet heller ikke. Ole Vig Jensen henviser til Rigsrevisionens rapport, der viser, at Fælleseje får et afkast af ejendommene, der ligger betydeligt over markedsrenten. Desuden har det været muligt for Fælleseje at finansiere nye ejendomserhvervelser gennem skolernes huslejebetalinger, hedder det i et notat til uddannelsesudvalget.