Anmeldelse

Præstefanden og galgenfugl

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lars Holmgaard Jørgensen, folkeskolelærer, født 1952, debuterer med denne roman. Hvor har han dog gemt sig som forfatter i alle de mange år? Gyldendal annoncerer hans debut som en børnebog. Ungdomsroman vil jeg hellere kalde 'Præstefanden og galgenfugl'.

Vores helt, Henrik Henrikssøn, er en ung knægt på atten-nitten år ved bogens start, og jeg tror, at man skal være et ungt menneske (9.-10. klasse) for at have forudsætninger for at følge Henriks erfaringer rundt i 1660'ernes krigshærgede Jylland.

Men med dette præciseret vil jeg gerne rapportere, at jeg har haft en forrygende læseoplevelse med ' Præstefanden og galgenfugl'. Mage til rapfodet skæmteroman skal man lede længe efter. Den starter i et lille jysk bondesamfund, hvor Henrik er gårdskarl hos præsten, og med plyndrende tysk-polske lejetropper på vej mod landsbyen sætter handlingen sig i gang med et ryk, der først slutter, når romanen klinger ud.

Præsten viser sig at være andet og mere end præst, og den analfabetiske bondeknold Henrik viser sig hurtigt at kunne både læse og regne den ud. Forfatteren fører os i overraskende sekvenser rundt i herre- og klassesamfundet Danmark anno 1660, og vi kommer dokumentarisk tæt på befolkningens levevilkår i et land i krig og krise.

I det rappe og direkte anslag kan Lars Holmgaard Jørgensen godt minde om den unge Palle Lauring og den nu næsten glemte Ole E. Christiansen, men han er først og fremmest sig selv i sin håndtering af stof, stil og tone. Der er lune og overskud hos denne fortæller. Det er sjældent at møde så fuldt færdig en debutant.

Vi hører gerne mere fra Lars Holmgaard Jørgensen.

Powered by Labrador CMS