Da regeringen lancerede sit udspil til en skattereform, var der lagt op til skattelettelser for en række lærere. Udsigten til skattelettelser har dog en pris, som lærerne ser ud til at skulle betale via deres pensionsopsparinger. Regeringens forslag går ud på, at folkepensionens grundbeløb fra 2015-2020 skal nedsættes, så den i 2020 er 13.600 kr. mindre end i dag.

Sideløbende skal pensionstillægget forhøjes tilsvarende. Men en stor del af lærerne har - eller forventes at få - en samlet pensionsindkomst, der overstiger grænsen for at få pensionstillæg. I praksis vil forslaget betyde, at et pensioneret lærerpar, hvor hver ægtefælle har en indtægt fra pension og ATP på over 214.500 kroner om året, hver især vil få forringet deres pensioner med 13.600 kroner om året. Samlet set vil regeringens udspil altså koste ægteparret 27.200 kroner om året, viser regneeksempler fra DLF's overenskomstkontor. Enlige folkepensionister vil få et lignende tab, hvis de har en indtægt fra pension og ATP på over 338.500 kroner om året. Dermed kan lærerne altså se frem til at skulle bruge pengene fra de mulige skattelettelser på deres pensionsopsparing. I hvert fald, hvis de vil beholde de samme pensionsforhold, som den nuværende struktur tilbyder dem. 

Ældre lærere rammes ekstra hårdt Formand for DLF Anders Bondo Christensen mener, at regeringens udspil vil fjerne incitamentet for store grupper på arbejdsmarkedet til at spare op til deres pension. De ekstra opsparede penge vil nemlig for en stor dels vedkommende blive tabt på grund af det sænkede grundbeløb. "I regeringens udspil tales der om 'rige' pensionister, som vil få reduceret folkepensionens grundbeløb. Men reelt er der tale om helt almindelige lønmodtagere med ordinære arbejdsmarkedspensioner som for eksempel lærere", siger Anders Bondo Christensen. Samtidig bliver de lærere, som er på pension, eller står lige over for at skulle pensioneres, ramt ekstra hårdt. Det sker, fordi de - i modsætning til yngre lærere - ikke har tid til at spare det tabte beløb op via lønnen.

  Venstre: Pensionsændring er 'forligsbrud' For at regeringen kan vedtage ændringerne i folkepensionen, kan det dog kræve samtykke fra Venstre og Konservative, hvilket kan blive en stopklods for reformen. I 2000 indgik daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen et forlig med Venstre, Radikale Venstre og Konservative, hvori det fremgik, at "uanset udviklingen i flertalsforholdene kan der ikke uden enighed mellem aftalepartierne gennemføres forringelser af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg."

På baggrund af forliget fra år 2000 har Venstres Claus Hjort Frederiksen i Politiken kaldt regeringens nye udspil for 'forligsbrud.' Mens økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager mener, at forliget fra år 2000 er blevet afløst af et nyt forlig fra 2006, hvor Venstre og Konservative ikke længere har vetoret, har hendes partifælde hos de radikale, Marianne Jelved sidste år understreget, at aftalen fra år 2000 stadig består.

Der er altså optræk til politisk slagsmål om forringelserne af lærernes pensionsopsparinger, og Anders Bondo Christensen opfordrer politikerne til helt at droppe forslaget.

"Det vil underminere hele vores måde at tænke pension på," siger han og påpeger, at pensionsforringelserne i praksis vil æde de skattelettelser op, som regeringens skattereform ellers ville give lærerne.  

Skattereform: Højtlønnede lærere kan spare 8000 kroner om året