Debat

Lærerstart og fodfæste

Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere, når vi ved, at lærerkvalitet er den mest afgørende faktor for elevers præstation og læringsudbytte, og når både forskningen og virkeligheden peger på adskillige udfordringer i forbindelse med det at begynde som ny lærer, udfordringer der bl.a. kan afhjælpes ved en god lærerstartsordning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerstart og fodfæste

At være ny lærer de første år er uden tvivl en udfordring og hårdt mentalt arbejde. Sagen er nemlig den at ikke alt kan forberedes og læres i en læreruddannelse. Læreruddannelsen kan give de bedst mulige forudsætninger for at blive en dygtig lærer, men nogle sider af professionsudøvelsen erfares og læres bedst gennem praksis i professionen, og denne læring bliver rigtig effektiv, hvis den knyttes an til systematisk vejledning.

Men i  Danmark har man i modsætning til mange andre lande ingen national ordning mht. faste introduktionsprogrammer og støtte til de nye lærere. Det forgår meget arbitrær og forskellig fra kommune til kommune. Selvom der er indført kompetencemål i læreruddannelsen, vil en nyuddannet lærer stadig have brug for at udvikle og tilegne sig erfaringsbåren, kontekstuel viden og kunnen for at blive en kompetent lærer. For at kvalificere dette og for at opmuntre til fortsat professionel udvikling, vil det være en god ide, at praksis støtter de nyuddannede lærere på forskellige måder, så lærerne får fodfæste.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

 I Center for profession og uddannelse, VIAUC, har vi som del af et forskningsprojekt omhandlende ”lærerstart og fodfæste” gennem en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews undersøgt, hvordan praksis møder de nye lærere. Vi har bl.a. spurgt ind til lærernes første ansættelse og udfordringer det første år, initiativer for nye lærere på skolen herunder mentorordninger, eksterne tiltag - fx foretaget af kommune/fagforening/skoleforening, hjælp og støtte til nye lærere. Igennem de 1142 respondenter, repræsentative mht skolestørrelse, skoleform kan vi se at praksis modtager de nye lærere meget forskelligt.

Undersøgelsen viser, at langt over 50 % af lærerne ikke får tilbudt understøttende initiativer i lærerstarten. Derudover giver langt over halvdelen af lærerne udtryk for, at selv den mest basale introduktion til fx årsplan for skolens aktiviteter, skole- og lærerintra, praktiske forhold som kopiering booking mv., tjenestetidsaftaler mv. ikke har været formaliset. De fleste har dog modtaget årsplaner og dagsordener for møder og aktiviteter.

 Undersøgelsen viser også, at de nye lærere især oplever, at de har udfordringer med evaluering, vanskelige relationer og med inklusion. De lærere, der har haft en uddannet mentor tilknyttet oplever i højere grad at få den nødvendige sparring inden for disse områder.

I undersøgelsen har vi spurgt til mentorstøtte, idet netop mentorstøtte anses som værende et vigtigt element i en lærerstartsordning og dermed til at få fodfæste i lærerarbejdet, vel og mærket hvis ordningen bliver understøttet af ledelsen og er struktureret og organiseret.

38 % af de nye lærer, der har svaret på vores undersøgelse, har haft én eller anden form for mentorstøtte. Det har været alt fra én samtale med en form for mentor én gang pr. semester til løbende strukturerede, rammesatte samtaler. Ud af de 38% med mentorer, havde 17 % haft en mentor med en form for kursus eller uddannelse inden for vejlederområdet (som f.eks. mentor, coach, faglig vejleder, praktikvejleder).

I undersøgelsen bliver der spurgt til, i hvilken grad lærerne har fået den vejledning og sparring, som de har haft behov for i forhold til planlægning, gennemførsel, og evaluering af undervisning implementering af it, klasseledelse, vanskelige relationer, inklusion, skole hjem samarbejde og teamarbejde. På alle parametre føler de lærere, der har haft en mentor sig gennemsnitligt bedre støttet end de uden mentor, og forskellen

er signifikant for Evaluering, Klasseledelse, Vanskelige relationer og Inklusion. Yderligere føler de lærere, der har haft en uddannet mentor sig gennemsnitligt bedre støttet, end de der har haft en ikke uddannet mentor.

Interessant er det, at det ser ud til, at de lærere, der tilbydes en uddannet mentor, også oplever signifikant højere grad af initiativ mht. faglig støtte og sparring i deres team, blandt andre ressourcepersoner og fra organisationen generelt

Det ville have været dejligt med en folder, man kunne hente, om hvad der gælder på skolen, så man kunne bruge energien på det, der er vigtigt. Udtalelsen er fra en nyuddannet lærer, og må siges at være et ”fromt ønske” og lavt hængende frugter for en skole at høste. At få skrevet en introduktionspjece med praktiske oplysninger, beskrevne gængse praksisser på skolen, lister over personer, der har forskellige ansvarsområder er én måde at hjælpe de nye lærere til en bedre lærerstart. Endvidere synes initiativer som forskellige former for observationer af såvel nye læreres undervisning og nye læreres mulighed for observation af erfarne læreres undervisning med efterfølgende samtaler at være forholdsvis nemme tiltag, der kan bidrage til fodfæste for nyuddannede lærere.