41½ år var det blevet til som lærer på Gesten Børnecenter i Vejen Kommune, da Carsten Mortensen i julen 2018 gik på pension. Han havde lige rundet pensionsalderen på de 65 år. Derfor var det – i hans optik - på tide at sige farvel til det faste job, så andre og yngre kræfter kunne overtage.

Lige siden har han dog arbejdet som vikar på sin gamle skole. En landsbyskole med ét spor på hver årgang fra 0.-6. klasse.

”Det at være lærer er en del af min identitet. Jeg nyder at komme på skolen, nyder at være sammen med børnene og kollegerne. De faglige, dybe snakke og succesoplevelserne, når du som lærer lykkes med at få børnene på rette vej. Det er så givende og animerer mig til at fortsætte”, fortæller Carsten Mortensen.

”Samtidig er det et privilegium, at du som vikar er fri for alle møderne og ikke har ret meget forældresamarbejde, så du kan fokusere på undervisningen”, fortsætter han.

Otte timer fast om ugen

De første år var Carsten Mortensen kun tilkaldevikar, men i skoleåret 21/22 fik han en opringning fra skolens nye leder. Der er opbrud på skolen, fem af de gamle lærere er fratrådt, den tidligere leder er blevet gået, og bortset fra én lærer er alle nyansatte og nyuddannede.

Som mangeårig sløjdlærer blev han spurgt, om han ville tage sig af sløjddelen i håndværk og design 4½ time hver fredag fra efterårsferien til sommerferien.

I indeværende skoleår er han både tilkaldevikar, er fortsat med håndværk og design om fredagen, og siden vinterferien er han yderligere mødt ind mandag formiddag for at aflaste de øvrige lærere og samtidig tilgodese en håndfuld elever, der kan være lidt forstyrrende og udfordrende i almindelig klasseundervisning.

”Så jeg tager eleverne ud af klassen, tager dem ofte ned i sløjdlokalet – et fag, der i den grad egner sig til at arbejde med udfordrede elever. Vi kan også gå ture eller lave natur/ teknologi”, fortæller Carsten Mortensen.

Samlet set bliver det otte timer ugentligt plus timer som tilkaldevikar.

Vi har et lille fortrin

I sidste måned efterlyste DLF’s pensionistfraktion her på folkeskolen.dk/lærersenior netop, at kommuner i højere grad bruger pensionerede lærere som vikarer, fordi de mener, det kan højne fagligheden og gavne folkeskolen med uddannede pensionerede lærere frem for ikke-læreruddannede.

Carsten Mortensen er helt enig.

”Vi seniorer og pensionerede lærere er en ledig resurse qua vores erfaring, som alt andet lige giver os en lidt bredere værktøjskasse at arbejde ud fra”.

”Og når jeg står med to udfordrede drenge i sløjdlokalet med mit grå skæg, grå hår og en vis alder, så har jeg et lille fortrin. Jeg er lidt en bedsteforælder for dem, med en stor tyngde, der kan stille nogle andre krav til dem”, mener Carsten Mortensen.

Hans lange erfaring giver et godt modspil til de yngre lærere, mener han. Samtidig kan han bidrage med noget skolekultur og forældrekultur i en organisation, hvor stort set alle har været ansat maksimum tre år.

”De skal selvfølgelig finde deres egne veje og traditioner, men jeg er en form for kulturbærer, og samtidig bor jeg i byen – som den eneste. Det gjorde man jo som lærer, da jeg blev ansat tilbage i 1977 – bosatte sig i den by, hvor skolen lå. Så jeg kender byens sammensætning og kultur”, fortæller Carsten Mortensen.

Brug for forventningsafstemning

Skal det reelt lykkes at få flere lærere til at arbejde som vikarer i deres pensionistliv, kræver det, at ledelsen har et ønske om at bruge netop pensionerede lærere som vikarer. Samtidig er der brug for både gode muligheder for nedsat tid, en forventningsafstemning og en aftale på løndelen, mener Carsten Mortensen.

”Vi pensionerede lærere skal ikke bruges til at presse uddannede, yngre lærere ud, men der skal også laves en forventningsafstemning om, at vi ikke skal have 500.000 kroner plus pension”.

”Her i Vejen Kommune er der lavet en aftale på løndelen, når man arbejder som lærervikar som pensionist, og jeg får 225 kroner i timen plus feriepenge, og det er fint. For mig handler det meget lidt om løn og meget mere om lysten til at fortsætte i lærerjobbet”, siger han.

Folkeskolen er dygtigere i dag

Når han kigger tilbage på sine snart 46 år i den danske folkeskole, foretrækker han at være lærer i dag.

”Folkeskolen er meget dygtigere i dag, end da jeg startede – både fagligt og socialt, og som underviser er det blevet langt mere spændende, for dagens skole tænker meget mere kreativt, og værktøjskassen er udvidet betragteligt”, siger han.

Han mindes sin første dag som nyuddannet i sommeren 1977, hvor han ligesom alle andre lærere kom med en stabel bøger under armen.

”Munksgaards røde historiebog til 6. klasse arbejdede vi med fra side 1 til sidste side. Jeg kan ikke forestille mig noget mere kedeligt og ensformigt. I dag trækker vi alt muligt forskelligt materiale ind, og min pædagogiske værktøjskasse er udvidet fra hammer og sav til en mindre industrivirksomhed”.

Engagement og udvikling

Ud over jobbet som lærervikar bruger Carsten Mortensen tid på familien; børn, børnebørn og øvrig familie – hans hustru gik desværre bort for to år siden.

Derudover er han en ivrig højskoledeltager, han arbejder med slægtsforskning og er lige blevet kasserer i det lokale senior- og aktivitetshus.

Det med at engagere sig har altid ligget naturligt. I sit lærerliv har han været aktiv nærmest fra dag ét, efter uddannelsen var i hus i 1977 fra Jelling Seminarium. Først som lærerrådsformand, siden 37 år som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, 10 år som medlem af kommunens hovedudvalg og deltidsansat i Vejen Lærerkreds.

Derudover har han løbende deltaget i skoleudvikling. I 25 år arbejdede han og en kollega med en udvidet projektarbejdsform i 1.-6. klasse, som sluttede med et forskningsarbejde sammen med Aalborg Universitet om vidensbaseret undervisning.

”Jeg sluttede mit lærerliv af i samarbejde med Aalborg Universitet, så jeg har altid været engageret – både i organisationsarbejde og i skoleudvikling”, fortæller han.

En del af inventaret

Efter sommerferien har 69-årige Carsten Mortensen foreløbig ingen aftaler om faste vikartjanser på Gesten Børnecenter, men han fortsætter meget gerne som vikar.

For han vil gerne blive ved med at bidrage til udviklingen af den skole, han nu har haft sin faste gang på i 46 år.

”Med så mange år på samme skole bliver man jo lidt en del af inventaret, og skolen er en del af mig”, konkluderer Carsten Mortensen.

Da han tilbage i 2017 kunne fejre sit 40-års jubilæum som fastansat på skolen, fik han traditionen tro et jubilæumsgratiale fra kommunen. Som tak for indsatsen.

”Jeg tænkte, det var mig, der skulle takke – for at have haft et dejligt arbejdsliv. Så gratialet, som svarede til en brutto månedsløn, brugte jeg på at få en stenhugger til at lave en skulptur til skolen”, fortæller han.

Skulpturen – en kejserpingvin i fuld størrelse – står foran skolens hovedindgang.

”Det er en daglig glæde at se børn lege ved skulpturen, og jeg valgte en pingvin – i stedet for den traditionelle kloge ugle, for jeg kan bedre lide symbolikken i, at kejserpingvinerne beskytter deres unger mod kulde og modstand, når de spreder deres vinger ud i samlet flok. Lidt som på en skole”, siger Carsten Mortensen.