Lærer fik betinget bøde for brudt tavshedspligt

En lærer brød sidste år sin tavshedspligt ved at fortælle klassens forældre om en mors indlæggelse på psykiatrisk afdeling, skriver Dagbladet Køge.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Retten har nu afsagt dom i sagen og idømt læreren en betinget bødestraf. Hvis læreren laver en lignende forseelse indenfor det næste år udløses straffen på seks dagbøder af 150 kroner.

"Læreren har videregivet oplysningerne for at forklare forældrene om noget, der er sket i klassen, som har haft betydning for de andre elever. Det er ikke gjort ud fra et ondt forsæt", lagde dommeren vægt på.

Den berørte mor er ikke tilfreds med dommen.