Skole: Fælles definition på vold og trusler er et skridt fremad

Er det vold, når en syv-årig sparker en lærer over benet. Ja! Men at tale sammen om en fælles definition er en vigtig start på det forebyggende arbejde, fortæller en skoleleder i Hadsten. Skoler kan søge konsulenthjælp inden 23. juni.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi har haft stor glæde af fælles samtale og definition af vold og trusler. En udskolingslærer kan godt mene, at et slag fra et indskolingsbarn ikke er slemt, men for den, det går ud over, er det en krænkelse. Og hvis det sker mange gange, kan det give læreren problemer. Vi har været i gang med et kæmpearbejde her på skolen om vold og trusler, og nu har vi handleplaner for mange situationer", fortæller Susanne Broe Laursen, der er skoleleder på Hadsten Skole i Favrskov Kommune.

Sammen med tre andre skoler i kommunen har lærere og pædagoger nu en mere fælles forståelse og holdning til vold og trusler. Og frem for alt har de haft nogle samtaler for at afklare, definere og diskutere problemerne.

Det er arbejdet med forebyggelsespakken "En skole uden vold og trusler", der er udviklet af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Målgruppen er ansatte på døgninstitutioner, hjemmepleje, fængsler, hospitaler, politi og skoler. Der er på finansloven afsat penge i 2017 og 2018 til at videreføre forebyggelsespakkerne. Forløbet følger en drejebog og der er en konsulent, der guider lærerne igennem forløbet.

"Vi sender flere børn hjem nu end tidligere. Et barn bliver sendt hjem, hvis det har slået en voksen. Vi har fået en meget mere ens holdning til trusler og vold. Vi har talt om, hvornår vi griber ind, hvad vi gør, og vi kan tydeligt se, at antallet af registreringer er steget. Det betyder ikke, at vi har mere vold og trusler end tidligere, men vi har fået skærpet vores holdning. Vi ved, at det giver den enkelte problemer over noget tid, hvis man har den slags oplevelser", siger skolelederen.

70 procent af skolelederne har sendt elever 'hjem på en tænker' 

Et stigende problem

Når Hadsten Skole meldte sig til forebyggelsespakken mod vold var det ikke, fordi skolen oplevede meget vold og trusler, men lærerne oplevede, at det var blevet et stigende problem. Slag fra frustrerede børn og trusler fra forældre.

"Vi vidste, at vi ikke var så gode til at følge op på de mindre hændelser, men de rammer jo også. Og det er ikke ok. Vi samarbejdede med de tre andre skoler, der også alle har specialklasser, og vi delte nogle opgaver i mellem skolerne. Det betyder, at vi selv har fået udarbejdet handleplaner på flere områder, og at vi prøver at finde et bedre digitalt værktøj, som hele kommunen kan have glæde af. Hvor fastholdelsesskemaer også er digitale. Vi er i gang med at tale med andre kommuner om det", fortæller Susanne Broe Laursen.

Nu arbejder de videre på skolen med at se, om de kan finde mønstre for hvornår vold og trusler opstår. Er det på et bestemt tidspunkt af dagen eller i bestemte situationer? Det får de mere viden om ved at se nærmere på registreringerne.

Først og fremmest er det den fælles holdning og definition, der har givet nogle gode diskussioner blandt lærere og pædagoger på skolen. Skolelederen siger, at de har arbejdet længe med handleplanerne. For den enkelte medarbejder er der nok tale om 12-16 timer, men dertil har der været nedsat grupper. Hun har selv talt med de andre skoleledere, der har været nedsat en styregruppe bestående af skoleleder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, og skolen har haft en konsulent tilknyttet, som har sørget for at sætte samtalerne i gang og faciliteret møderne.

Ved forebyggelsespakken kan man få lønkompensation for op til 49 ansatte. Pakken består af drejebog til hele forløbet og en tilknyttet konsulent. Læs mere: