Udgangspunktet for foreningens nye lederlandskreds er, at lederne i Danmarks Lærerforening skal kunne have deres eget selvstændige forum. Derfor foreslår vi kongressen, at vedtægterne ændres, så lederne får et selvstændigt repræsentantskab, egen bestyrelse, fast repræsentation i DLF's hovedstyrelse og i Lærernes Centralorganisation. Denne argumentation gentog Karsten Holst på hovedstyrelsens møde i tirsdags.

- Vi kan ikke indarbejde enhver medlemsgruppe, så de kan ses i vedtægterne. Men det er foreningens politik, at alle mindretalsgrupper skal behandles med respekt. Ikke kun i ord, men også i praksis, sagde Karsten Holst. Anledningen var et brev fra Pædagogiske Psykologers Forening (der tidligere havde navnet Skolepsykologernes Landsforening. Redaktionen).

Psykologerne anerkender i brevet, at den nye struktur kan løse problemerne i forholdet mellem skolelederne og DLF, men man advarer mod at skabe problemer for lederne i psykologernes faglige forening.

Der var enighed i hovedstyrelsen om, at det ikke måtte blive konsekvensen. Lederlandskredsen er for alle ledere i foreningen, ikke kun for skolelederne, sagde Anni Herfort. Derfor imødekommer hovedstyrelsen kritikken og foreslår kongressen at udvide ledernes repræsentantskab, så faglige foreninger, der har mere end 100 medlemmer i Fraktion 3, kommer med i repræsentantskabet. Konkret vil det betyde, at både psykologerne og VUC-centrenes forstandere sikres pladser.

Hovedstyrelsen udtrykte også stor forståelse for de ledende psykologers ønske om at være sikre på en plads i lederlandskredsens bestyrelse.

- Det vil være forkert af os at beslutte, hvordan bestyrelsen skal arbejde, det er jo imod hele ideen med at give ledergruppen større råderum i DLF, sagde Karsten Holst. Men han understregede også, at han gik ud fra, at skolelederne vil vise samme respekt for minoriteter i den landskreds, hvor de nu selv bliver majoriteten.

Også skoleledernes situation blev drøftet. Jens Kjær udtrykte bekymring over udviklingen.

- Det giver problemer lokalt, at skolelederne nu er splittet op i to grupper med et flertal i DLF og et mindretal i Skolelederforeningen. På en række områder har ledere behov for at kunne tale sammen uafhængig af, hvor de er organiseret, mener han.

Hovedstyrelsen var enig om at følge nøje med i, hvilke initiativer der kan tages, så ledernes forhold kan forbedres. Alle lokalkredse må vurdere, hvad der presser sig på. Det er ikke nok at sige, at der nu er oprettet et ledernetværk. Der skal mere praktisk støtte til. Det er man endnu ikke lige opmærksom på alle steder, var meldingen.

Pensionister ud af konflikt

Fra den 1. oktober er tjenestemandspensionisterne i DLF også medlemmer af Tjenestemændenes Centralorganisation. Denne ændring betyder, at de fremover er direkte med i den forhandlingsberettigede organisation i forhold til statens pensioner. Som for- og næstformand for gruppen valgte hovedstyrelsen Kristian Fløj-Jensen og Else Holm Johansen.

Ændringen betyder også, at det slås fast, at pensionisterne ikke skal betale konfliktkontingent, hvis forhandlingerne om en overenskomst på det kommunale område i foråret betyder strejke eller lockout.

Nej til ansøgning

Foreningen 'Støt Tuzlas Skoler' havde søgt DLF om økonomisk støtte til drift at et dansk kontor i Tuzla. Forretningsudvalgets indstilling var, at der skulle siges nej. Det blev også resultatet, men først efter en længere diskussion og to afstemninger.

- Det er et flot stykke arbejde, der udføres. Og det er godt, at mange lokalkredse beslutter at yde økonomisk støtte, sagde Tom Egholm. Men DLF's penge til solidaritetsarbejde skal ydes gennem lærernes verdensorganisation, EI, argumenterede både han og Anni Herfort.

- Der er mange andre steder, hvor vi også kan hjælpe, men EI prioriteter og koordinerer, sagde Anni Herfort.

Palle Rom foreslog at sende 15.000 kroner, og Søren Eske Christensen bød over til 50.000. Medlemmers konkrete græsrodsaktiviteter bør støttes, mente de. Begge forslag faldt. Palle Roms forslag fik ti stemmer, og Søren Eskes fik otte.

-th