»Vi ved nu, at der er flertal for at forhandle om en ny arbejdstidsaftale med udgangspunkt i tanken om, at professionelle lærere selv kan tage ansvar«.

Sådan lød Lotte Langes opsummering, da DLFs hovedstyrelse i sidste uge behandlede kredsenes tilbagemeldinger fra medlemsdebatten; og sådan blev også den samlede konklusion. Men bestemt ikke uden betænkeligheder.

Anders Bondo Christensen og forhandlerne i Lærernes Centralorganisation skal tage udgangspunkt i et maksimalt undervisningstimetal, og der skal være sammenhæng mellem undervisning og de øvrige undervisningselementer selvfølgelig blandt andet tiden til forberedelse og efterbehandling. Lærerne skal have det fulde ansvar for undervisningen, og lærersamarbejde skal bygge på en fælles forståelse af, hvad der er et professionelt niveau. Samlet set må lærerne ikke kunne pålægges mere arbejde, og hverken arbejdsgiver, forældre eller kolleger må kunne presse lærerne til at udføre ekstraopgaver.

Niels Christian Sauer, Peter Hess-Nielsen og flere andre understregede betydningen af sammenhængen mellem forberedelse og undervisningstid, og formanden svarede, at det er gået som en rød tråd gennem både oplæg og diskussion på de næsten 70 medlemsmøder, der har været gennemført.

»Et maksimalt arbejdstimetal er hovedhjørnestenen i det her. Vi kan ikke have, at der er medlemmer, der som nu har for eksempel 27 ugentlige lektioner«, sagde Anders Bondo og understregede, at der skal indgås en aftale, der fungerer over hele landet.

»Vi kan ikke stille os tilfredse med, at halvdelen af kredsene melder, at de har indgået aftaler, der virker godt«.

Ti lokalkredse har svaret, at de ikke kan slutte op om hovedstyrelsens strategi. De angiver blandt andet, at de ikke har tillid til KL, og de vurderer, at det kan blive vanskeligt at beskytte medlemmerne med en professionsmodel.

På hovedstyrelsens møde i august vedtager man de krav til arbejdstidsaftalen, som foreningens kongres skal tage endelig stilling til i begyndelsen af oktober. Umiddelbart derefter begynder forhandlingerne, som skal sluttes den 24. november, så DLFs medlemmer og kommunerne kan tage stilling til resultatet inden jul.

mbtrier@dlf.org, thejsen@dlf.org

Folkeskolens læseplaner skal justeres, så de passer til den ændrede skolelovs såkaldte del- og slutmål. Høringsfasen om fælles mål for skolens fag og obligatoriske emner er slut, og Undervisningsministeriet er i fuld gang med at udarbejde læseplaner og undervisningsvejledninger. Man er langt med dansk og matematik, nu gælder det de øvrige 18 fag. En stor del af det arbejde skal foregå i august, og Danmarks Lærerforening er indbudt til at være med. På www.folkeskolen.dk, efter referatet fra hovedstyrelsens møde, kan man læse, hvilke medlemmer der dækker de enkelte fag.

»Gaven« til Folkeskolens læsere fra Microsoft og EU-Kommissionens hæf­ter om udvidelsen af EU, som er fulgt med bladet som betalte annoncer, havde fået hovedstyrelsen til at se på Folkeskolens regler for annoncer.

Flemming Ernst mente, at man kunne overveje regler, som svarer til dem, der gælder for Lærernes Pension, når de investerer, og Peter Hess-Nielsen ønskede en diskussion af redaktionens linje i forhold til EU.

Anders Bondo Christensen slog fast, at investeringsregler og et blads annoncekodeks er to meget forskellige ting, og at det ikke var redaktionens arbejde, der var på dagsordenen.

Reglerne slår fast, at annoncers indhold i Folkeskolen ikke må være politisk, religiøst eller sexistisk.

Chefredaktør Thorkild Thejsen oplyste, at han for eksempel har sagt nej til Scientologi-kirken, mens der bliver sagt ja til annoncer for politiske partiers møder og seminarer om skoleforhold. Ved valg og folkeafstemninger afvises politiske holdningsannoncer.

Hovedstyrelsen var enig om, at både Microsofts og EU-Kommissionens annoncer holder sig inden for de gældende rammer. Man slog samtidig fast, at annonceringsreglerne ikke skal ændres.

Hovedstyrelsens korteste dagsordenspunkt handlede om kongresforberedelse. En enig hovedstyrelse anbefaler kongressen, at den i oktober skal genvælge Anders Bondo Christensen som formand og Stig Andersen som næstformand. Ingen havde ordet, og ingen tog forbehold.

Åndeligt set var flaget på halv foran Else Johansens og Kristian Fløj-Jensens pladser på hovedstyrelsens møde. De blev stemt ned, men opgav ikke uden modstand.

Kongressen besluttede sidste år, at hovedstyrelsen skulle slankes. To almindelige medlemmer skæres derfor væk fra næste valgperiode. Fremover skal der kun være én pensionist i hovedstyrelsen, og denne skal have en meget begrænset stemmeret. Mener altså hovedstyrelsens flertal. Til gengæld holdes der hvert år et møde med overnatning for pensionistdelegerede.

Fløj-Jensen argumenterede ihærdigt for to repræsentanter, for udvalgsposter til pensionistmedlemmer og for stemmeret om Særlig Fond.

»Vi har betalt til Særlig Fond, det er der mange her, der ikke har«, sagde han.

Han fik opbakning fra Jon Kowalczyk, som kaldte det »urimeligt, uhensigtsmæssigt og noget organisatorisk sjask« med begrænsninger i nogle hovedstyrelsesmedlemmers stemmeret. Heller ikke Jan Trojaborg gik ind for begrænsningen.

Kristian Fløj foreslog, at pensionisten skal kunne stemme om alt andet end det kommunale overenskoms­t­resultat. Det forslag stemte 13 for, mens 14 var imod, og én undlod. Resultatet - som anbefaler én pensionist i hovedstyrelsen uden stemmeret om aftaleresultater, Særlig Fond og pædagogiske forhold. Og uden fast udvalgsplads, men med ret til at deltage i alle udvalgs arbejde om sager, der har relevans for pensionister - blev vedtaget med 18 stemmer. Fem var imod, og fem stemte ikke. Kongressen træffer den endelige beslutning i oktober.