Indlæg af HS medlem Ole Bjerre Martinussen og HS medlem Per Breckling.

På onsdag træffer Danmarks Lærerforenings kongres en enormt vigtig beslutning for foreningens medlemmer og ikke mindst for den fremtidige udvikling af vores fælles fagforening. Vi skal vælge Danmarks Lærerforenings næste formand, og valget står pt. mellem 3 kandidater.

Da vi i hovedstyrelsen tidligere på ugen skulle foretage vores opstilling af kandidat, stemte vi på Morten Refskov, da vi begge mener, at han er den kandidat, der bedst kan løfte arven efter vores afgående formand. Morten Refskov kan og vil stille sig i spidsen for den udvikling, vi som organisation skal gennemføre og de resultater, som vi i fællesskab skal opnå. Vi vil i det følgende gerne kaste lys over vores bevæggrunde for den konklusion.

Vores første oplevelse af Morten var på Danmark Lærerforenings kongres i 2012, hvor den for os ukendte, nyvalgte formand fra Ballerup, indtog talerstolen flere gange med utroligt velforberedte, meget bastante og temmeligt lange engagerede indlæg. Der var utvivlsomt meget på hjerte, og grundigheden kunne ikke anfægtes. Den dengang uerfarne formand har med tiden udviklet sig til at være et hovedstyrelsesmedlem og en formandskandidat med øget indsigt, nuancering og fagpolitisk modenhed.

Morten har siden sin første optræden udviklet sig til en af de største profiler i Danmarks Lærerforening, og det, han manglede dengang, har han i den grad fået udviklet. Morten er blevet klogere på mange ting i relation til det fagpolitiske arbejde, og han er helt åben om det faktum, at han på nogle områder har haft en stejl læringskurve. Det er tydeligt, at også på det personlige plan er inddragelse, samarbejde, argumentation, refleksion og dialog en forudsætning for udvikling.

Fra nytår er vi begge trådt ind i hovedstyrelsen som nyvalgte, og derved har vi på egen hånd fra tæt hold haft lejlighed til at opleve Mortens engagement og evner. I hovedstyrelsen har vores respekt for Morten været støt stigende. Morten har vist, at hans grundighed fra begyndelsen som kredsformand stadig er intakt, og at hjertet fortsat banker for sagen. Endnu vigtigere har han vist, at han lynhurtigt evner at analysere den aktuelle situation eller debat og både kritisk og altid konstruktivt byder ind på, hvordan vi strategisk kan tilgå den. Nogle gange giver det knubs at være hurtig i analysen, og det har også ramt Morten. I forbindelse med sidste efterårs næstformandsvalg blev Morten klandret for, at han året forinden havde tilkendegivet, at vi som forening burde overveje, hvordan vi kunne levere resultater på arbejdstid, hvis vi stod i en situation, hvor disse resultater skulle opnås lokalt. Det blev fejlagtigt udlagt som et opgør med ønsket om en central ressourcebindende arbejdstidsaftale. Med indgåelsen af A20 er der vel ingen tvivl om, at vi nu står i en situation, hvor vi kunne have haft gavn af at have turdet gå mere ind på den bane, som Morten kridtede op i 2018. Vi skal som forening altid forberede os på andre scenarier end lige det ene, som er vores ønskescenarie, og en formand for Danmark Lærerforening skal i særdeleshed besidde den egenskab i arbejdet for de bedst mulige resultater for foreningens medlemmer.

Retorisk har Morten udviklet sig til at være umådeligt stærk både på skrift og i tale. Hans input leveres altid klart og tydeligt med en argumentation, der oftest tager sit udgangspunkt i et overordnet perspektiv på foreningens interesser og udviklingsmuligheder. I den åbne dialog forener han sin indsigt og taleevner på en måde, så vi vil være helt trygge ved fremover at lade ham repræsentere Danmarks Lærerforening i de nationale medier. Mortens lyst, vilje og evne til at debattere på alle platforme kommer allerede foreningen til gavn og vil – ved et bevidst velovervejet valg – styrke foreningens interesserevaretagelse og image. Det er bl.a. i det lys, det skal ses, at Morten efter afstemningen i Hovedstyrelsen forleden endte med at stå med den største opbakning.

Med Morten som formand for Danmarks Lærerforening vil vi ikke få en formand, der ønsker at ændre kursen 180 grader, men vi vil få en formand, der ikke er bange for at udfordre de dogmer, der hersker i foreningen for at fremme den udvikling, som foreningen har brug for.  Vi vil få en formand, der insisterer på, at uenigheden er en velkommen drivkraft til at gøre os skarpere i argumentation og handling til medlemmernes bedste. Det har vi også brug for. Vi vil få en formand, der stiller enormt høje krav til, at beslutninger og kutymer skal give mening, begrundes og forklares samtidig med, at de skal kunne indgå i et fremtidigt perspektiv for foreningens udvikling. Det har vi særligt brug for.

Blandt andet derfor håber vi, at Morten Refskov bliver Danmarks Lærerforenings kommende formand.