Siden 1989 har hver lærer i gennemsnit fået flere undervisningstimer. Stigningen er sket, selv om arbejdstiden er blevet sat ned på det danske arbejdsmarked, og selv om der er indført særlige feriedage.

»Niveauet er lidt højere end antaget«, slår en ny kortlægning af lærernes arbejdstid fast, som Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL har fået udarbejdet af analysefirmaet Capacent.

Formand for fagligt udvalg i DLF Lotte Lange er ikke overrasket.

»Det passer fint med vores egne undersøgelser. Tendensen er, at vi underviser mere, og tiden til efteruddannelse er faldet«.

Hun finder det uacceptabelt, at der i rapporten står, at endnu mere af lærernes tid kan bruges på undervisning.

»Der er en grænse for, hvor meget lærerne kan undervise. Hvis vi skal undervise mere, hvilke opgaver skal vi så undlade? Hvis vi skal have kvalitet i undervisningen, så nytter det jo ikke noget, at der ikke er tid til efteruddannelse«, siger Lotte Lange.

I rapporten står, at der »fortsat er behov for at øge ledelsesrummet for at kunne indfri de mange udfordringer, folkeskolen har. Kortlægningen af lærernes arbejdstid viser, at der er grundlag for at opnå, at en øget andel af lærernes arbejdstid samlet set anvendes til undervisning«.

Rapporten udkommer nu, så den kan inspirere kommuner og skoleledere, der står for at skulle forhandle lokale arbejdstidsaftaler for det kommende skoleår.

Ifølge rapporten underviser en lærer i gennemsnit 706 timer om året, når man bruger det udvidede undervisningsbegreb. Undervisning udgør lidt over en tredjedel af lærernes samlede arbejdstid inklusive ferier og andet fravær. Individuel tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning udgør næsten en femtedel af lærernes arbejdstid.

I foråret 2007 kommer arbejdsgivernes endelige rapport om arbejdstiden.

mbt@dlf.org

Læs denne artikel i en længere version på www.folkeskolen.dk.

Læs delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid på www.uvm.dk