Angreb på lærernes professionalisme

Hu hej. Fart og tempo. Nu skal der strammes op. Undervisningsministeriet og DLF, der hånd i hånd har vanrøgtet folkeskolens vidensformidlende undervisning siden 1993, opfører nu en lille enakter, hvor mål og delmål strammes op på baggrund af lidt underholdende skærmydsler. DLF synes altså, at opstramningen er for upræcis og for vattet. Og det er et flot standpunkt at tage. Men hvorfor i alverden indtog foreningen ikke det standpunkt allerede i 1993. Havde man ikke et rask pædagogisk ben at stå på dengang. Dengang var der ingen ende på foreningens panegyriske opbakning bag ministeriets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Her fødtes verdens bedste folkeskole. Og nu skal der så strammes op. Foreningens lyst til at bevæge sig den vej, vinden til enhver tid blæser, gør foreningen mildt sagt utroværdig. Og dramaets anden hovedkraft, ministeriet, repræsenteret ved styrelseschef Ivan Sørensen, prøver at overtage dramaets anden skurkerolle. Først påstår han, at forældrene finder behag i opstramningerne. Han må have spurgt Skole og Samfund, der igen helt uberettiget har tiltaget sig ret til at tale på forældrenes vegne. Og det må den professionelle lærer så indrette sig efter, siger han. Men hvorfor i alverden starter han ikke med at lodde stemningen hos den professionelle lærer, hvordan det så skal gøres, når DLF med sin slingrekurs just ikke tegner nogen professionalisme. Så kunne forældrene passende få lov til at indrette sig herefter. At være professionel betyder vel ikke at skulle indrette sig efter det uprofessionelle.

Vagn Madsen

Brønderslev