Efter læsning af Hans Nielsens svar til Sven Holme Jensen i Folkeskolennummer 13 er jeg noget desorienteret. Hans Nielsen og jeg er tilsyneladende enige i alt væsentligt, men alligevel er det mig, han går i rette med, og ikke det hovedstyrelsesflertal, der for eksempel stemte imod, at forberedelsestiden skal søges sikret på et niveau svarende til den gamle F-tid. Han ønsker et opgør med lønarbejdergørelsen af lærerstanden, og netop dette ønske har været selve omdrejningspunktet for mit fagpolitiske engagement lige siden UFØ-aftalen. Hans Nielsen har endvidere ret i, at helhedsaftaler kan genskabe lærernes tabte autonomi, hvis ressourcerne er til stede. Helhedsaftaler uden tilstrækkelige ressourcer er ensbetydende med forøget arbejdsbyrde for de meget undervisende, nedbrud af kollegialiteten og forringet psykisk arbejdsmiljø. Helhedsaftaler finansieret ved stjålet forberedelsestid er simpelthen i bund og grund usolidariske. Men Hans Nielsen vurderer måske, at ressourcerne faktisk er til stede? Måske er det her, vi er uenige. Hvis vi altså overhovedet er uenige, når det kommer til stykket.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse