Faldet er fladet ud

Færre unge vil tage en læreruddannelse, men faldet er ikke så stort som sidste år

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Færre unge har søgt ind på lærerseminarierne, men faldet i antal af kvote to-ansøgere er ikke så stort som sidste år, og seminariernes rektorer håber, at alle studiepladser vil blive besat til sommer.

Det samlede antal ansøgninger er faldet fra 7.868 sidste år til 7.133 i år, hvilket svarer til 9,3 procent. Antallet af førsteprioritetsansøgere er faldet fra 3.498 til 3.362 eller 3,9 pocent!

'Vi havde forventet en nedgang som følge af faldet i antallet af unge, så vi er godt tilfredse med, at den er mindre end tidligere', siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Per Frimer-Larsen.

Han mener, at en årsag til det lavere fald i år kan være den hvervekampagne, som Danmarks Lærerforening har kørt.

'Det er godt, at faldet ikke har været så stort, men det er beklageligt, at der er et fald, fordi der er et stigende behov for uddannede lærere. Vi håber, at alle studiepladser vil være besat efter modtagelsen af kvote et-ansøgere den første juli. Skulle der komme endnu flere ansøgninger, vil vi arbejde for en udvidelse af antal studiepladser', siger Per Frimer-Larsen.

Byseminarier hårdt ramt

Der er store forskelle seminarierne imellem. Hårdest ramt er N. Zahles Seminarium med 203 færre tilmeldinger og Københavns Dag- og Aftenseminarium med 153 færre.

Fire seminarier har haft fremgang. Det er Frederiksberg (18 ansøgere), Ribe (seks ansøgere), Vordingborg (30 ansøgere) og Holbæk (ti ansøgere).

'Alle havde frygtet, at faldet i antal unge ville slå igennem på den måde, at de unge søgte ind til byerne. Det er ikke sket. Til gengæld tyder det på, at der er sket en udligning, så de, der gik meget tilbage sidste år, ikke er gået så meget tilbage i år', siger rektor for Vordingborg Statsseminarium Gert Fosgerau.

Det er svært at forklare udviklingen.

'Det er først, når vi har fået kvote et-tilmeldingerne i hus, at man kan sige noget om, hvad der har spillet en rolle. For vores vedkommende har det formentlig haft en betydning, at der er en stor lærermangel i området. Derudover tror jeg, at vi har nået et naturligt leje', siger Gert Fosgerau.

Rektor Thøger Johnsen glæder sig over, at Frederiksberg Seminarium er det seminarium, der har fået flest tilmeldinger, efter at førstepladsen sidste år gik til N. Zahles Seminarium.

'Faldet sidste år skyldtes, at vi havde meldt ud, at vi havde en høj optagelseskvotient. Når vi igen er oppe på et højt tilmeldingstal, skyldes det, at vi er landets førende IT-seminarium, og at vi er et lille sted, der er meget præget af de studerende', siger Thøger Johnsen.

Kvote to-ansøgere

SeminariumSamlet 20011. Prioritet 2001Udvikling i det samlede antal tilmeldinger 2000 - 2001Fald i det samlede antal tilmeldinger 1999 - 2001N. Zahle785309-20320%Frederiksberg8953161818%Blaagaard729215-7030%KDAS, dag480168-13019%KDAS, aften11378-2330%KDAS samlet593246-15321%Silkeborg534203-5619%Aalborg439225-5121%Odense388236-4631%Jelling329181-5410%Hjørring201103-3335%Skive211104-2521%Haderslev189108-2214% Holbæk2191301039%Haslev18194-1426%Ribe1851236-6%Skårup15087-3736%Nr. Nissum167104-1513%Vordingborg1501073020%Århus Dag- og Aften768469-149%Aften202645%I alt71333362-72322%

Der er stor forskel på, hvordan antallet af tilmeldinger og førsteprioriteter har udviklet sig de sidste tre år