Debat

Skidt eller kanel

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Poul Nyrup Rasmussen har talt med Bill Gates. Bill sagde blandt andet: Well, Paul - here's what you do. Just give the kids a pc - that's IT!

Nej, jeg tror faktisk, at det var på et lidt højere plan. Men naiviteten var sikkert den samme. Troen på, at informationsteknologien kan udvikle os og samfun-dene til fælles bedste. Den meget korte indledning fortæller jer nok, at jeg ikke tror på det. Altså at det bliver til fælles bedste. Det bliver nok til Microsofts bedste, det er jo deres styresystem, der har sejret. Andre udmærkede systemer er ret ukendte.

Jeg vil ikke snakke om styresystemer, men om - tillader jeg mig at mene - sund fornuft.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvem tror i ramme alvor på, at det vil gavne nogen eller noget, at alle elever fra et be-stemt klassetrin og opefter får en pc. Sandsynligvis lige så lidt, som det gavner at give børnehaveklassebørn en blyant. For når børnenes styresystem ikke slår til, så lægger de blyanterne, tager tusserne og tegner intet-sigende, men farvestrålende heste, hunde eller biler med ud-penslede hestekræfter. Alt efter køn og smag.

Dem med pc'er lukker Word 97 og spiller eller skøjter rundt på et intetsigende Net.

Det lyder måske en anelse desillusioneret, men jeg er faktisk optimist. Jeg tror på, at lærere, pædagoger og alle andre med interesse for børns udvikling og dannelse for egen skyld har set, at teknologien alene ikke ændrer ret meget. Vi ved, at der stort set ikke er nogen større forskel på en blyant og en computer, men at der er meget stor forskel på børn og deres forudsætninger for at få et godt og meningsfuldt liv.

De teknologiimponerede glemmer ofte, at forudsætninger og forforståelse er vigtige størrelser, når man skal orientere sig. Kan man ikke skrive og læse, kan man ikke bruge en skrivemaskine. Kan man ikke skrive og læse, så kan man ikke bruge informationsteknologien.

Det ville være rart, hvis alle skoler kunne tilbyde eleverne undervisning i informationstekno-logi på moderne udstyr, der er teknisk på højde med det, mange elever er vant til hjemmefra. Behovene varierer bare fra egn til egn og fra skole til skole. Hvis man hovedløst giver alle store elever en ny, smart bærbar pc, er der sikkert mange, der ikke aner, hvad de skal stille op med den. Så havde udgifterne været udnyttet bedre andetsteds. Og så er der jo også det ganske kedelige aber dabei, at de skal have en ny pc hvert andet år, fordi udviklingen af hard- og software går så hurtigt.

Benovelsen over den moderne teknologi slører desværre den viden, vi har om sprog. Man skal ikke bare kunne tale det, men også læse og skrive det ret godt, før man har glæde af og brug for - IT.

Når jeg tænker efter, tror jeg, at ideer som den, Poul Nyrup Rasmussen luftede efter sit møde med Bill Gates, gavner snævre erhvervsinteresser og ikke elever og lærere i skolen.

Hans Fromberg Schmidt

Vordingborg