Da Vagn Madsen selv plejer at bruge stærke ord, vil jeg følge op og sige, at det er noget vrøvl, du skriver ('Et kultursociologisk fejlskud'. Folkeskolen nummer 6). Det er en sammenblanding af promovering af dine specielle holdninger til det danske undervisningssystem og nogle foreløbige resultater af en undersøgelse, der med mange forskellige metoder forsøger at belyse den særlige kulturelle baggrund, som sætter forskellige præg på elevers oplevelse af at lære og gå i skole i tre forskellige lande med meget forskellige undervisningssystemer og holdninger til at undervise og at lære. (Undersøgelsen er omtalt i Folkeskolen nummer 3).

Du har fuldstændig ret i, at kultur 'vokser op af folkedybet'. Den formes aldeles ikke af kultursociologer, nej. Den beskriver så at sige sig selv som et resultat af de iagttagelser, samtaler, dokumenter, som for eksempel kultursociologer kan indsamle for at belyse særlige karaktertræk.

Kultur er ikke et endeligt begreb med et bestemt indhold. Det er et dynamisk og sammensat begreb, som aftegner den virkelighed, vi befinder os i her og nu - med rødder i en fortid og nogle traditioner og vaner, 'det kit, der føjer livet sammen og giver de sociale relationer mening'.

At den beskrivelse, du udleder af undersøgelsen, ikke svarer til din forståelse af dansk kultur, er der ikke noget at gøre ved. Det er blot sådan, som den viser sig gennem vor undersøgelse. Der er ikke tale om 'noget resultat af nogen foreliggende dansk kultur'. Det er blot sådan, som den danske kultur på dette område i dag tegner sig. Og det er her, du blander tingene sammen.

Det kan da godt være, at du synes, den er udtænkt af ideologiske specialister (som du altså ikke er enige med). Den diskussion hører ikke til her, men når du, for at fremme dine egne holdninger, begynder at læse teksten, som den bedst passer ind i dit billede, går du for vidt. Der er ingen steder i undersøgelsen grundlag for for eksempel at konkludere, at fagligheden eller det kognitive skulle træde i baggrunden for det affektive. Det interessante er den kombination af disse dimensioner, som vi arbejder med i Danmark, hvor de i England, men især i Frankrig, tilgodeser dem hver for sig med forskellig vægt. Og der er en række andre forskelle, som er ved at blive belyst nærmere.

Det interessante ved denne undersøgelse er, at den forhåbentlig kan bidage til at kaste lys over de særlige kulturelle vilkår, som børn i disse tre lande lærer under, for dermed at give en bredere forståelse og grundlag for at diskutere de internationale ofte meget snævre sammenligninger af elevers udbytte af undervisningen.

Birte Ravn

kultursociolog, Nærum