Nu skal de sølle skolefag præciseres. Ikke fordi nogen har særlig meget tilovers for dem. Men for at kaste lidt lækkerier ud til de forældre, der har det med at fremture i deres oldnordiske tankeforestillinger om deres børns skolegang. Der er jo et valg forude, forstås. Og forældrestemmer kan bruges. De uldne CKF'er (centrale kundskaber og færdigheder) var ellers gode til at skjule fagene. Men nu skal de altså præciseres. Det betyder selvfølgelig ikke, at fagene skal styrkes, eller at fagmængden skal øges. Det ville jo kræve en ny folkeskolelov omfattende en undervisnings- og børnevenlig deling af eleverne med højnelse af undervisningsniveauet til følge. Og den slags er vi slet ikke interesseret i i vort lille vidensforarmede land. Derimod skal der trækkes en lige linie fra 1. klasse til universitetsniveau. Og i en tid, hvor lærerne lader sig piske til at sætte mål for alt muligt og især umuligt, skal målet for folkeskolens undervisning vel kunne anes for enden af universitetet. Nej, slet ikke. Gymnasier og universiteter skal ikke komme her med deres brovtende akademikerviden. Vi afstikker vore helt egne mål i folkeskolen og krydser fingre for, at vi rammer nogenlunde plet på turen op langs den lige linie. Og så breder vi et nyt tågeslør ud med bemærkningen om, at det hele bare drejer sig om 'at lytte til hinanden', som socialdemokraten H.P. Baadsgaard dog kan sige det, så selv guderne mister overblik og mening med det hele. Vi er ret fantastiske til at servere makværk på nye og spændende måder.

Vagn Madsen

Brønderslev